1,721,028 research outputs found

    Supervisors funktioner, opgaver og roller

    No full text
    Opmærksomheden rettes mod supervisors funktioner, opgaver og roller. Her skelnes først mellem patient- og terapeutfokuseret supervision, der senere suppleres med den relations- eller procesfokuserede, som i dag nok er den mest udbredte. Feltet forsøges struktureret ved hjælp af forskellige modeller. Her beskrives først Bernards model, som opstiller en matrix med ni felter, hvor supervisor kan indtage forskellige roller og anlægge forskellige fokus i supervisionen. Også Holloways femdeling af supervisors opgaver og funktioner anføres, før forfatteren følger dem op med sin egen 10-punktsmodel for supervisors fokusområder. Kapitlet afsluttes med nogle personlige erfaringer som supervisor.</p

    Supervisionens materiale og proces

    No full text
    Kapitlet handler om supervisionens materiale og proces, dvs. spørgsmålene om, hvilket materiale supervisanden skal medbringe til supervision, hvordan det skal fremlægges, og hvordan valg af materiale og metode gensidigt indvirker på hinanden og på supervisionsprocessen. Som de mest anvendte metoder beskrives supervisandens mundtlige referat, evt. baseret på procesnoter, og videooptagelser af psykoterapisessioner. Direkte observation i forskellige former, co-terapi, rollespil og fjernsupervision omtales kort.</span

    Supervision og de tilgrænsende områder

    No full text
    Kapitlet forsøger at indkredse, hvad supervision i det hele taget er. Forskellige tidligere definitioner gennemgås, og forfatteren giver sit eget bud. Derefter sammenholdes supervision kort med nogle af de andre discipliner, som den ofte sammenlignes – og undertiden sammenblandes – med, nemlig pædagogik og undervisning, personaletræning, egenterapi og konsultation.</span

    Supervisand og supervisor

    No full text
    Kapitlet redegør for aspekter ved det komplekse forhold mellem supervisand og supervisor, og der anlægges en række forskellige perspektiver. Først beskrives forholdet fra supervisandens perspektiv. At indtræde i rollen som supervisand er, foruden at være lærerigt og fagligt udviklende, ofte også forbundet med oplevelsen af sårbarhed. Dette gælder ikke mindst for uerfarne terapeuter. Eftersom der er stor forskel på nybegynderes og erfarne terapeuters ønsker til supervision og til forholdet til supervisor, inddrages betydningen af supervisandens niveau for faglig udvikling. Endelig ser kapitlet også på supervisionsforholdet fra supervisors perspektiv – et område, der ud over bidrag fra den relationelle psykoanalyses, ofte er blevet overset.</span

    Parallelprocesser

    No full text
    Kapitlet belyser et særligt aspekt ved supervisionsforholdet – nemlig de såkaldte parallelprocesser. Parallelprocesser kan overordnet betegnes som det fænomen, at ”en relation eller tematik i det psykoterapeutiske forhold mellem patient og terapeut gentages i det supervisoriske forhold mellem terapeut og supervisor, eller vice versa”. Ved at analysere dette fascinerende, omdiskuterede og kritiserede begreb vises det, at der er tale om en række mere eller mindre forskellige processer, der både kan tilbyde indsigt i den terapeutiske relation og give supervisor nogle didaktiske muligheder.</p

    Etiske betragtninger ved supervision

    No full text
    Kapitlet præsenterer nogle etiske betragtninger ved supervision. Mens der længe har eksisteret etiske retningslinjer for psykoterapeutisk arbejde, har der overraskende nok manglet tilsvarende vejledninger på supervisionsområdet. Det betyder imidlertid ikke, at de ikke er relevante. I kapitlet gøres en række overvejelser over supervisionsetik i forhold til den terapeutiske situation; de følges af etiske perspektiver på supervisors kontrolfunktion og på sagsfremlæggelse og tavshedspligt.</span

    Parallel Processes and their formation in Clinical Supervision

    No full text
    Kapitlet beskæftiger sig med ”Parallelprocesser og deres tilblivelse i supervision”. Først indkredses parallelprocesbegrebet i dets mange variationer. Der er tale om et nøglebegreb i psykoanalytisk supervision, der overordnet set henviser til en relationel positionering eller tematik i psykoterapien, som gentages i den supervisoriske relation eller vice versa. Dernæst fokuserer kapitlet på aspekter ved parallelprocessers tilblivelse: Hvor bliver de til? Og i hvem og under hvilke forudsætninger sker det typisk? F.eks. drøftes patientens, terapeutens og supervisors samt de relationelle og kontekstuelle bidrag til deres opståen. Endelig inddrages også nogle rammemæssige, erfaringsmæssige, tematiske og processuelle forholds indflydelse på parallelprocessers tilblivelse.The chapter is on parallel processes and their formation in clinical supervision. In the beginning the concept of parallel processes is determined in it&#39;s many variations. Parallel process is a key concept in psychoanalytic supervision and refers to a relation or a theme in the psychotherapy session that is reflected in the supervision or vice versa. The chapter then focuses on different aspects on the formation of parallel processes: Where does the formation take place? In whom and under which circumstances will this formation take place? The patient&#39;s, the therapist&#39;s the supervisors, the relational and contextual contributions to the formation is discussed. Finally the influence of frame, setting, thematic content and processl on the formation of parallel processes is dealt with

    Kontraktetablering i supervision

    No full text
    Kapitlet behandler kontraktetablering i supervision, et element, der ofte er blevet negligeret eller endog helt forbigået ved indledningen af supervisionsforløb. Sikre aftaler om emner som tid, sted, procedurer for fremlæggelse, fortrolighed, ansvarsfordeling og evaluering skaber imidlertid tryghed og sikrer mod senere problemer. I supervisionsgrupper kan kontraktetablering anses som særlig betydningsfuld.</p

    Indledning

    No full text
    Psykoterapisupervision indplaceres i en historisk, samfundsmæssige og teoretisk kontekst. I dag har supervision udviklet sin særegne teori og praksis. Der redegøres bl.a. for den rolle som psykoterapisupervision spiller i uddannelse og videreuddannelse af psykoterapeuter, hvor supervision ofte kan bygge bro mellem skolastik viden og praktisk kunnen. Endvidere argumenteres for behovet for en dansk bog om psykoterapisupervision på psykodynamisk grundlag. <br/

    Forord

    No full text
    Tilknytning, tab og tilblivelse har en central betydning i menneskelivet, i udviklingspsykologi, i den kliniske psykologi og i den psykoanalytiske psykoterapi. Denne bog omhandler tilknytning, tab og tilblivelse i forhold til psykoterapi med børn, voksne med personlighedsforstyrrelser eller skizofreni, gruppeterapi og psykoterapisupervision. Bogen rummer bl.a. indlæg om tab og sorg, terapeutisk brug af fejl, den neuropsykoanalytiske basis for sprogudvikling samt organisatoriske forhold vedrørende behandling af børn og psykoanalytisk terapi i Danmark. Flere af indlæggene er rigt kasuistisk illu-streret. Bogen tager udgangspunkt i tilknytningsteori, moderne psykoanalytisk forståelse af det tidlige mor-barn-forhold, og i filosoffer som Hegel, Kierkegaard og Buber. TILKNYTNING, TAB OG TILBLIVELSE er et festskrift tilegnet adjungeret professor, cand.psych., dr.pæd. Karen Vibeke Mortensen i forbindelse med hendes 70 års fødselsdag d. 14. maj 2006. Karen Vibeke Mortensen har igennem årtier været en central figur i dansk psykologi og i psykoanalytisk psykoterapi. Hun har igennem sin lange karriere klinisk beskæftiget sig med og skrevet bøger og artikler om bl.a. børn og unges normale og psykopatologiske udvikling, psykoterapeutisk behandling af børn, unge, voksne, gruppeterapi, supervision, psykologisk undersøgelsesmetode, klassifikation og diagnostik og har endvidere løftet store organisatoriske opgaver. Karen Vibeke Mortensen er adjungeret professor i klinisk børnepsykologi ved Psykologi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet og har selvstændig psykologpraksis. Tilknytning, tab og tilblivelse har været centrale temaer i Karen Vibeke Mortensens professionelle virke
    corecore