1,721,145 research outputs found
Perspectives on language structure and language change.:An introduction
No full textIntroductory chapte
Den Skjulte Stemme - En nærsproglig analyse af novellen Globryllup
No full textProjektet er en nærsproglig analyse af novellen Globryllup af Helle Helle. I denne analyse anvendes primært Simon Borchmanns funktionelle tekstteori (herunder hans katalysebegreb) til at identificere de sproglige valg der entydiggør forskellige læsninger af novellen. Jeg-fortælleren i Globryllup er en meget underinformativ fortæller. Til at påvise dette anvendes blandt andet Paul Grices teori om samarbejdsprincippet og implikatur. På grund af jeg-fortællerens underinformative adfærd er man som læser så at sige nødt til at lede mellem linjerne efter en sammenhæng mellem jeg-fortællerens handlinger og underliggende hensigter. Til dette benyttes Algirdas J. Greimas’ isotopi-begreb for at tydeliggøre hvordan to fortællerstemmer i novellen udlægger jegets handlinger igennem to forskellige betydningsfelter. De to fortællerstemmer betegner vi som den eksplicitte og den implicitte fortæller, i og med vi tager udgangspunkt i Wayne C. Booths begreb om ‘the implied author’ og et LOC-begreb som anvendes af en sammenslutning af skandinaviske polyfonister (herunder Henning Nølke).Projektet er en nærsproglig analyse af novellen Globryllup af Helle Helle. I denne analyse anvendes primært Simon Borchmanns funktionelle tekstteori (herunder hans katalysebegreb) til at identificere de sproglige valg der entydiggør forskellige læsninger af novellen. Jeg-fortælleren i Globryllup er en meget underinformativ fortæller. Til at påvise dette anvendes blandt andet Paul Grices teori om samarbejdsprincippet og implikatur. På grund af jeg-fortællerens underinformative adfærd er man som læser så at sige nødt til at lede mellem linjerne efter en sammenhæng mellem jeg-fortællerens handlinger og underliggende hensigter. Til dette benyttes Algirdas J. Greimas’ isotopi-begreb for at tydeliggøre hvordan to fortællerstemmer i novellen udlægger jegets handlinger igennem to forskellige betydningsfelter. De to fortællerstemmer betegner vi som den eksplicitte og den implicitte fortæller, i og med vi tager udgangspunkt i Wayne C. Booths begreb om ‘the implied author’ og et LOC-begreb som anvendes af en sammenslutning af skandinaviske polyfonister (herunder Henning Nølke)
Sproglig viden som tekstanalytisk forståelsesramme: En nærsproglig analyse af Muldskud (Henrik Pontoppidan, 1899)
No full textThis paper is an analysis of Henrik Pontoppidans Muldskud. By means of the pragmatic theory I will analyse and interpret this story down to the slightest detail from a language point of view. You can accuse an analysis from a literary point of view of being to vague in its conclusion, because it often misses details on the textual level. In this connection the tiny, grammatical details and indications can without a doubt contribute to a satisfactory interpretation of Muldskud. This paper is intended to throw light on the narrator's function and uncover his position. Therefore you become acquainted with Wayne Booth and his understanding of irony (namely stable irony) and how the narrator structures it. You also learn about Simon Borchmann and his terminology.This paper is an analysis of Henrik Pontoppidans Muldskud. By means of the pragmatic theory I will analyse and interpret this story down to the slightest detail from a language point of view. You can accuse an analysis from a literary point of view of being to vague in its conclusion, because it often misses details on the textual level. In this connection the tiny, grammatical details and indications can without a doubt contribute to a satisfactory interpretation of Muldskud. This paper is intended to throw light on the narrator's function and uncover his position. Therefore you become acquainted with Wayne Booth and his understanding of irony (namely stable irony) and how the narrator structures it. You also learn about Simon Borchmann and his terminology
Dialogisk Talesprog
No full textDe virkemidler vi sprogbrugere anvender i talesproget er varierede og komplekse. Deres kompleksitet skyldes dels de frie rammer talesproget praktiseres i og dels den sproglige spontanitet som samtalen nødvendiggør. Måske er det netop derfor at de hidtidige beskrivelser af deres typer, og deres funktioner, er begrænsede. Netop det faktum at mange talesproglige fænomener stadig mangler direkte kategoriseringer, har været grundlaget og inspirationen til dette projekt. Vi har i projektet, med udgangspunkt i eksempler på feedbackfunktion, haft til hensigt at undersøge hvorvidt disse forekomster indeholder grammatiske koder, og hvordan disse kan beskrives og opstilles i grammatiske kategorier. Med udgangspunkt i transskriptioner af interviews fra BySoc har vi undersøgt og analyseret talesproglige fænomener som vi mener endnu ingen direkte typificering har i grammatikken. Med afsæt i Per Linells teori om dialogisme, Dansk funktionel lingvistik, Saussures syntagmatiske og paradigmatiske relationer og med opmærksomhed på sprogets polyfoni, har vi vendt og drejet hvert fænomen for på den måde at komme med et bud på typificeringer. Vi mener at have fundet disse inden for nogle pragmatiske områder man kunne kalde det fatiske, det vaghedsangivende, det fleksible og det tilnærmende, hvilke giver sprogbrugere mulighed for at opnå forståelse og samarbejde i samtalen. Talesproget er for os at se således grundlæggende en vekselvirkning mellem system og brug, hvor brugen er styret af et system, men systemet konstitueret i brugen i den sociale virkelighed.De virkemidler vi sprogbrugere anvender i talesproget er varierede og komplekse. Deres kompleksitet skyldes dels de frie rammer talesproget praktiseres i og dels den sproglige spontanitet som samtalen nødvendiggør. Måske er det netop derfor at de hidtidige beskrivelser af deres typer, og deres funktioner, er begrænsede. Netop det faktum at mange talesproglige fænomener stadig mangler direkte kategoriseringer, har været grundlaget og inspirationen til dette projekt. Vi har i projektet, med udgangspunkt i eksempler på feedbackfunktion, haft til hensigt at undersøge hvorvidt disse forekomster indeholder grammatiske koder, og hvordan disse kan beskrives og opstilles i grammatiske kategorier. Med udgangspunkt i transskriptioner af interviews fra BySoc har vi undersøgt og analyseret talesproglige fænomener som vi mener endnu ingen direkte typificering har i grammatikken. Med afsæt i Per Linells teori om dialogisme, Dansk funktionel lingvistik, Saussures syntagmatiske og paradigmatiske relationer og med opmærksomhed på sprogets polyfoni, har vi vendt og drejet hvert fænomen for på den måde at komme med et bud på typificeringer. Vi mener at have fundet disse inden for nogle pragmatiske områder man kunne kalde det fatiske, det vaghedsangivende, det fleksible og det tilnærmende, hvilke giver sprogbrugere mulighed for at opnå forståelse og samarbejde i samtalen. Talesproget er for os at se således grundlæggende en vekselvirkning mellem system og brug, hvor brugen er styret af et system, men systemet konstitueret i brugen i den sociale virkelighed
Den bornholmske dialekt dør - og hvad så?
No full textThis project deals with the importance of dialect in relation to identity. It is based on a study of the dialect of Bornholm and the ‘Bornholmian’ social identity, which is investigated through qualitative interviews with four young people from Bornholm. Their points and opinions are used to portray the social group of the people of Bornholm with a theoretical foundation of interactive speech accommodation theory and social identity theory. The analysis shows that the informants‘ social identity in relation to Bornholm is a contrasting mix of negative and stereotyped ideas and patriotic attitudes, which is further analysed through two written texts from the organisation “Destination Bornholm” and the municipality of Bornholm. On the basis of the analysis I finally discuss the question of how the Danes should relate to the ongoing standardisation process of spoken Danish.This project deals with the importance of dialect in relation to identity. It is based on a study of the dialect of Bornholm and the ‘Bornholmian’ social identity, which is investigated through qualitative interviews with four young people from Bornholm. Their points and opinions are used to portray the social group of the people of Bornholm with a theoretical foundation of interactive speech accommodation theory and social identity theory. The analysis shows that the informants‘ social identity in relation to Bornholm is a contrasting mix of negative and stereotyped ideas and patriotic attitudes, which is further analysed through two written texts from the organisation “Destination Bornholm” and the municipality of Bornholm. On the basis of the analysis I finally discuss the question of how the Danes should relate to the ongoing standardisation process of spoken Danish
- …
