170 research outputs found

    Forskere: Seks faktorer kan være med til at omdanne landdistrikterne

    No full text
    DEBAT: Levedygtige landdistrikter gavner hele landet, men omdannelse af landdistrikterne er kompliceret. Der er brug for at se bort fra klassiske vækstmål og fokusere på bred samfinansiering, skriver Carsten Jahn Hansen og Lasse Schytt Nørgaard

    Statslige og kommunale mål/midler i trafik- og miljøplanlægningen

    Get PDF
    Konklusionerne i dette paper er primært hentet fra en rapport udført ved Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet i 1996/1997. Intentionerne med denne rapport var at beskrive, i hvor høj grad de danske kommuners trafik- og miljøplanlægning og de deraf afledte enkelte kommunale anlægs-projekter tager udgangspunkt i overordnede statslige målsætninger på trafik- og miljøområdet og har en målbar effekt. Rapporten indeholder effektvurderinger af trafiksikkerheden i syv udvalgte kommunale anlægsprojekter i fem forskellige kommuner støttet direkte af Miljøministeriets Trafik- og miljøpulje, 1992. Samtidig indeholder rapporten en analyse af trafikog miljøplanlægningens rolle i de fem kommuner. Endelig er der foretaget en lidt bredere analyse af trafik- og miljøplan-lægningens betydning i de 53 andre kommuner, der har modtaget støtte fra Trafik- og miljøpuljen i perioden 1992-1995. Konklusionerne er endvidere hentet fra en afgangsrapport af Carsten Jahn Hansen ved Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet i 1997. Denne rapport er et dybgående casestudie omhandlende Haslev kommunes trafik- og miljøplanlægning frem til 1990´erne. Haslev kommune har via to puljetildelinger modtaget 3.768.000 kr i støtte fra Trafik- og miljøpuljen til gennemførelsen af en række anlægsprojekter i Haslev i 1993-94

    Vilsund udviklingssamarbejde. Udfordringer og muligheder.

    Get PDF
    Denne rapport er blevet til som en del af projektet ”Udvikling og bosætning i Sundby Mors på baggrund af friluftsaktiviteter omkring Vilsundbroen”. Projektet er støttet af Landdistriktspuljen 2015 ved daværende Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.Rapporten har til hensigt at inspirere til den videre udarbejdelse af strategier, udviklingsplaner og samarbejdsaktiviteter for området omkring Vilsundbroen. Det er især hensigten at bidrage til analyse af udfordringer og muligheder for samarbejde på tværs af sundet.Målgruppen er alle med interesse i områdets udvikling, både borgere, foreninger, virksomheder, andre interesseorganisationer samt Thisted og Morsø kommuner.Rapporten og det bagvedliggende arbejde er gennemført af undertegnede, Carsten Jahn Hansen, ved siden af normal arbejdstid på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.Der rettes en meget stor tak til alle medvirkende. Dette arbejde bygger i høj grad på den omfattende imødekommenhed og gæstfrihed, som jeg har oplevet hver eneste gang ved mine besøg i området. Først og fremmest tak til alle der har taget sig tid til interviews og samtaler om områdets udvikling. Tak til gruppen omkring Samarbejdsaftalen for Søsports- og friluftsaktiviteter. Tak til Morsø og Thisted kommuner, især Ann-Sophie Øberg og Lise Tange som bl.a. medvirkede ved størstedelen af interviewene for at lytte sig frem til, ”hvad der rør sig” i området. Tak til holdet af studerende på Urban Planning and Management, Aalborg Universitet: Berit, Jonas, Peter, Song, Radu og Sahar. Sidst, men ikke mindst, rettes en særlig tak til Henrik Jensen og Laurids Mortensen for at medvirke til at få nærværende arbejde stablet på benene og for hjælp til at skaffe materialer, kontakter, mv.Rapporten er udelukkende udtryk for undertegnedes tolkninger, og eventuelle fejl og mangler må naturligvis tilskrives mig.Arbejdet bag rapporten er desuden blevet præsenteret ved et oplæg på et stormøde på Hotel Vilsund Strand den 2. marts 2016.Til sidst vil jeg gerne personligt udtrykke min store glæde ved at komme på besøg i området. Vilsundområdet er en perle med et væld af kvaliteter. Vandet, kysten, bakkerne, skrænterne, bebyggelserne og havnene byder alle på åbenlyse herlighedsværdier. Men det er først og fremmest områdets beboere og deres virkelyst, der løfter oplevelsen, og som giver lyst til at komme igen

    Citizen involvement - Area renewal project in Græsted: Citizen involvement - Area renewal project in Græsted

    No full text
    Many smaller Danish station cities are gone from having an important place in the regional urban structure to a situation of function deflation, stagnation, disappearance of shops and a dissolved center. It is a change which calls for some planning initiatives. The prevailing planning paradigm is about to start with the localized resources. This means that planning is done by involving local citizens and stakeholders.How citizen involvement and cooperation with the authorities takes place when it comes to urban development in a smaller city, is the subject of this report. This has been studied for an ongoing area renewal process in Græsted, Municipality of Gribskov, as a case. The area renewal project has the basis of different concrete citizen initiatives in Græsted. What is this type of planning that grows out of this situation and how does this corresponds to the city's challenges? It is being investigated primarily through interviews and conversations with a number of key players in the area renewal process, and by the inclusion of documents. The different stakeholder’s interests are identified and the consequences of its strategy to involve external consultants in an attempt to gather citizen initiatives in a master plan for Græsted being discussed. This leads to, how to understand and plan involving the localized resources in a way where the site-specific qualities come into play and can be included in the overall planning of the small community.Experience from the case is brought into the context of the relevant scientific literature.Resumé: Mange mindre danske stationsbyer er gået fra at have en vigtig placering i den regionale by-struktur til en situation med funktionstømning, stag¬nation, butiksdød og et opløst centrum. Det er en omvæltning, som kalder på nogle planlægningsmæs¬sige tiltag. Det herskende planlægningsparadigme handler om at tage udgangspunkt i de stedbundne ressourcer. Det vil sige, at planlægningen sker ved at inddrage lokale borgere og aktører. Hvordan inddragelsen af borgerne og samarbejdet med myndighederne foregår, når der skal byudvikles i en mindre by, er emnet for denne rapport. Dette er undersøgt for et igangværende områdefornyelses¬projekt i Græsted, Gribskov Kommune, som en case.Områdefornyelsesprojektet har som grundlag for-skellige konkrete borgerinitiativer i Græsted.Hvad er det for en type planlægning, der vokser ud af denne situation, og hvorledes svarer denne på by¬ens udfordringer? Det bliver undersøgt først og fremmest gennem interview og samtaler med en række centrale aktører i områdefornyelsesprocessen, samt ved inddragelse af dokumenter.De forskellige aktørers interesser forsøges afdækket, og konsekvenserne af kommunens strategi med at inddrage eksterne rådgivere i forsøget på at få sam¬let borgerinitiativerne i en masterplan for Græsted bliver diskuteret. Det leder frem til, hvordan man kan forstå og plan-lægge med inddragelse af de stedbundne ressourcer, på en måde, hvor de stedsspecifikke kvaliteter kom¬mer i spil og kan indgå i en samlet planlægning i et mindre lokalsamfund.Erfaringerne fra casen bringes ind i kontekst af relevant videnskabelig litteratur.<br/

    Informal Physical Planning - Discourses in Greater Copenhagen

    No full text
    This master’s thesis investigates three key features of the informal urban planning landscape in the area of Fingerplanen in a theoretical and practical context. The theoretical basis of the analysis is a study of academic literature which pinpoints the evolvement of the Neoliberal phenomena in the urban planning landscape together with the welfare-based discourse in urban planning. The informal features that are the subjects of analysis is the process of the Loop City network between ten municipalities in Ring 3 that was made for a collaboration purpose of city development and growth. The analysis shows that the Loop City collaboration contained conflicts of different kinds and that there were several significant factors that influenced the process over time.Furthermore, the informal plans made prior to the formal planning in the municipalities are investigated. This analysis shows that the informal types of plans are not sharply defined, but that three types og plans are used in municipal practices, which may be due to traditions or that the plans are used as administrative tools. These types of plans often contain welfare-based value sets. Early citizen involvement is often seen in connection with these plans.The third feature of analysis is the infrastructure development agreements that takes place between the municipalities and developers. This analysis is on the field of tension between the unlawful and the formal development agreements. It shows that very few municipalities use unlawful development agreements and that the choice of it may be influenced by a desire for efficiency. It seems that the municipalities' need for urban development can affect the incentive for negotiations with the landowners. It is also seen that the municipalities occupy a normatively based basis for a possible publication of their development agreements.Finally, a discourse analysis is made based on the prior work to identify the discourses in the different kind of planning and at the different hierarchical levels. It is found that the informal planning landscape has indeed two main discourses, of the Neoliberal and the welfare-based phenomena, but there is also a new kind of discourse evolving.<br/
    corecore