1,721,055 research outputs found
Arbejde og teknologi
No full textTeknologi spiller en vigtig rolle i at rationalisere, transformere, udvikle arbejdet, ligesom teknologi også er med til at forme mennesket i arbejde. Teknologi griber ind i menneskers arbejdsliv på mangfoldige måder. Kapitlet undersøger derfor tre konstellationer af teknologier og arbejdsfelter: Industrielt produktionsarbejde i relation til samlebånd og industriel automatisering, administrativt arbejde og IT, og omsorgsarbejde og velfærdsteknologi. Med afsæt i disse eksemplariske cases, der dækker et bredt felt af teknologier og arbejde, trækkes der en række vigtige problematikker og opmærksomhedspunkter frem i forhold til studiet af arbejde og teknologi. Kapitlet afsluttes med en diskussion af forskellige teoretiske perspektiver på teknologi og arbejde og de analytiske indfaldsvinkler, de bringer med sig. Her sættes særligt fokus, på hvordan disse perspektiver anskuer muligheder for indflydelse i arbejde med teknologi
Kritik i arbejde - i et sygeplejefagligt perspektiv
No full textProjektet har til formål at undersøge danske regionsansatte sygeplejerskers kritik af deres arbejdsliv. Det empiriske fundament udgøres af interviews og observationer af en kirurgisk afdeling på Rigshospitalet i København, ligeledes med interviews med sygeplejerskernes tillidsrepræsentanter. Der foretages en tematisk analyse ved brug af forskellige begreber inden for kritisk teori og arbejdslivsforskning. Det er i projektet blevet konkluderet, at sygeplejerskernes arbejdsliv resulterer i omfattende negative erfaringer som følge af konstante forandringer og et højt produktivitetspres. Sygeplejerskerne oplever generelt store vanskeligheder, når de forsøger at påvirke de formelle og strukturelle begrænsninger ved deres arbejdsrytme, hvorfor sygeplejerskernes formulerede kritik må betragtes som en campingpladskritik: En kritik uden noget forandringspotentiale ift. de grundlæggende strukturer, som kritikken udspringer af. Slutteligt diskuteres arbejdspladsens funktion som en arena for udvikling af demokrati og bæredygtighed. Projektet konkluderer, at arbejdspladsen udgør en offentlig platform for social forandring. Sygeplejerskernes kritiske orienteringers potentiale for samfundsmæssig forandring forudsætter imidlertid et større spillerum i sygeplejerskers arbejdsliv, end hvad der er tilfældet i dag. The project examines Danish nurses’ critique of their work life in Danish public hospitals. The empirical foundation consists of interviews and observations from a surgical department at Rigshospitalet in Copenhagen as well as interviews with the nurses’ employee representatives. With a vantage point in critical theory, a thematic analysis is conducted utilizing a variety of concepts within critical and work life theory. In summary, the nurses’ work life results in extensive negative experiences in the stretching between constant changes and high efficiency demands. However, they experience great difficulty when trying to influence the formal and structural constraints of their work-rhythm. The critique expressed by the nurses is therefore characterized as a camping site critique: a critique with no potential of changing the structures from which the critique arises. Consequently, the workplace is shortly discussed as a domain for development of democracy and sustainability. The project concludes that the work place is in fact a central public domain for societal development. However, there is not enough room for change for the nurses to create a sustainable and democratic work life.Projektet har til formål at undersøge danske regionsansatte sygeplejerskers kritik af deres arbejdsliv. Det empiriske fundament udgøres af interviews og observationer af en kirurgisk afdeling på Rigshospitalet i København, ligeledes med interviews med sygeplejerskernes tillidsrepræsentanter. Der foretages en tematisk analyse ved brug af forskellige begreber inden for kritisk teori og arbejdslivsforskning. Det er i projektet blevet konkluderet, at sygeplejerskernes arbejdsliv resulterer i omfattende negative erfaringer som følge af konstante forandringer og et højt produktivitetspres. Sygeplejerskerne oplever generelt store vanskeligheder, når de forsøger at påvirke de formelle og strukturelle begrænsninger ved deres arbejdsrytme, hvorfor sygeplejerskernes formulerede kritik må betragtes som en campingpladskritik: En kritik uden noget forandringspotentiale ift. de grundlæggende strukturer, som kritikken udspringer af. Slutteligt diskuteres arbejdspladsens funktion som en arena for udvikling af demokrati og bæredygtighed. Projektet konkluderer, at arbejdspladsen udgør en offentlig platform for social forandring. Sygeplejerskernes kritiske orienteringers potentiale for samfundsmæssig forandring forudsætter imidlertid et større spillerum i sygeplejerskers arbejdsliv, end hvad der er tilfældet i dag. The project examines Danish nurses’ critique of their work life in Danish public hospitals. The empirical foundation consists of interviews and observations from a surgical department at Rigshospitalet in Copenhagen as well as interviews with the nurses’ employee representatives. With a vantage point in critical theory, a thematic analysis is conducted utilizing a variety of concepts within critical and work life theory. In summary, the nurses’ work life results in extensive negative experiences in the stretching between constant changes and high efficiency demands. However, they experience great difficulty when trying to influence the formal and structural constraints of their work-rhythm. The critique expressed by the nurses is therefore characterized as a camping site critique: a critique with no potential of changing the structures from which the critique arises. Consequently, the workplace is shortly discussed as a domain for development of democracy and sustainability. The project concludes that the work place is in fact a central public domain for societal development. However, there is not enough room for change for the nurses to create a sustainable and democratic work life
Work as an influencer: A project with a focus on Precariat and Emotional labor in a Digital Age
No full textDette projekt undersøger det overordnede tema ved at arbejde som influencer, med titlen “Et projekt med fokus på Prekariatet og Følelsesarbejde i en Digital Tidsalder”. Det inkorporerer Guy Standings koncept om prekært arbejde for at diskutere, om influencers kan defineres som prekære arbejdere, og bruger Arlie Hochschilds teori om følelsesarbejde til at udforske, hvordan influencers bruger følelser i deres arbejde. Projektet anvender en kvalitativ metodologisk tilgang baseret på semistrukturerede interviews.Vigtige emner, der diskuteres, inkluderer hvorfor unge tiltrækkes af influencer arbejde, hvordan frihed kan styrke selvforståelse, men også hvilke udfordringer der opstår i denne branchen, manglen på sikkerhedsnet for influencers, kommercialiseringen af privatlivet og behovet for politisk regulering af branchen.Projektet konkluderer, at influencerarbejde kan karakteriseres som prekært, med hovedudfordringer som økonomisk usikkerhed og fremtiden for platforme som TikTok. Fordele ved prekært arbejde inkluderer frihed, fleksibilitet og autonomi. Følelsesarbejde er en væsentlig del af influencerarbejdet, hvor influencers deler privatliv og kommercialiserer følelser. Arbejdet er kendetegnet ved grænseløse grænser i tid, rum og følelsesmæssige udfordringer, hvilket gør det svært for influencers at skelne mellem arbejde og fritid.This paper examines the overarching theme of working as an influencer, titled 'Working as an Influencer: A Project Focusing on Precarity and Emotional Labor in a Digital Age'. It incorporates Guy Standing's concept of Precarious Labor to discuss whether influencers can be defined as precarious workers, and uses Arlie Hochschild's theory of Emotional Labor to explore how influencers use emotions in their work. The project employs a qualitative methodological approach based on semi-structured interviews.Key topics discussed include why young people are attracted to influencer work, how freedom can enhance self-understanding but challenge industry morals, the lack of safety nets for influencers, the commercialization of private life, and the need for political regulation in the industry.The paper concludes that influencer work can be characterized as precarious, with main challenges being economic uncertainty and the future of platforms like TikTok. Positives of precarious work include freedom, flexibility, and autonomy. Emotional labor is a significant part of influencer work, with influencers sharing private lives and commercializing emotions. The work is characterized by limitless boundaries in time, space, and emotional challenges, making it difficult for influencers to distinguish between work and leisure.<br/
Towards a Secured Recognition for Nurses in the Public Sector
No full textDette speciale undersøger hvordan sygeplejerskerne i den danske offentlige sektor, oplever den styring de arbejder under. Dette med særligt blik på hvordan styringen kan være kilde til en manglende anerkendelse af sygeplejerskerne og den faglige identitet, som de ønsker at arbejde ud fra. Yderligere er det diskuteret hvad sygeplejerskerne gør og skal gøre, for at sikre sig en kontinuerlig anerkendelse.Teoretisk tager specialet udgangspunkt i Julia Evetts og Valerié Fourniers disciplineringsteori, Axel Honneths anerkendelsesteori samt begrebet misbehaviour fra Labour Process Theory-skolen. Disciplineringsteorien er således med til at forklare hvordan styringen virker disciplinerende, hvor anerkendelsesteorien er med til at illustrere, hvilken påvirkning styringen har på sygeplejerskernes oplevelse af anerkendelse og krænkelse i deres arbejde. Misbehaviour som begreb bliver brugt til at forklare hvordan sygeplejerskerne, på trods af det krydspres de oplever, er i stand til at fastholde en anerkendelse gennem systematisk regelbrud.Specialets analytiske del er konkret delt op i et redegørende afsnit, to analyserende afsnit samt en diskussion, og er lavet på baggrund af seks kvalitative interviews af sygeplejersker i den offentlige sektor. Redegørelsen viser hvordan styringen af sygeplejerskerne kan ses som et udtryk for resultat- og målstyring, hvor den første analysedel viser denne resultat- og målstyring som værende i konflikt med dele af sygeplejerskernes faglige identitet – set ud fra disciplinerings- og anerkendelsesteorierne. I dette afsnit er det også vist hvordan denne konflikt er udslagsgivende for en manglende anerkendelse af den del af sygeplejerskernes faglige identitet, der fordrer psykisk pleje. Den næste analysedel viser gennem misbehaviour hvordan sygeplejerskerne alligevel sikrer sig anerkendelse, i dette tilfælde gennem kollegiale forhold frem for fra styringen. Ud fra denne analyse vises det dog samtidigt hvordan misbehaviour blot er med til at sikre en skrøbelig anerkendelse, der ikke er sikker på lang sigt. I diskussionen bliver det således vist hvordan sygeplejerskerne kan sikre sig en mere sikker og kontinuerlig anerkendelse. Her lægges der vægt på en øget og organiseret modstand som værktøjet til at presse styringen til at anerkende den del af sygeplejerskernes faglige identitet, der ønsker en øget prioritering af den psykiske pleje.This thesis investigates how nurses in the Danish public sector experience the management they are subject to; this is done from a perspective on how the management can be a source of lack of recognition of the nurses and their professional identity. Furthermore, it is discussed what nurses do and should do to secure a continuous recognition.This thesis takes its point of departure in Julia Evetts and Valerié Fournier’s theory of disciplining, Axel Honneth’s theory of recognition as well as the concept of misbehaviour from the Labour Process Theory school of thought. The theory of disciplining is used to explain how the management is disciplining in nature, while the theory of recognition is used to illustrate what influence the management has on the nurses’ experience of recognition and violation in their work. Misbehaviour as a concept is used to explain how the nurses, despite the pressures they are subjected to, are able to maintain a recognition through systematic breaking of rules.The analytical parts of the thesis are divided into a review, two analyses, and a discussion, and it draws upon six qualitative interviews of nurses in the public sector. The review shows how the management of the nurses should be seen as an example of performance management. The first part of the analysis shows this performance management as conflicting with parts of the nurses’ professional identity, seen through the perspective of the disciplining and recognition theories. It is also shown that this conflict is the source of a lack of recognition of that part of the nurses’ professional identity that demands mental care. The next part of the analysis shows that through misbehaviour it is still possible to secure recognition, in this case through a collegial recognition instead of recognition from the management. From this analysis it is shown at the same time, that although they secure a recognition, it is a fragile recognition that can’t be seen as a long-term solution. In the following discussion it is presented how the nurses still are able to secure a more continuous recognition. Here, the importance of an increased and organized resistance is emphasized as a way to pressure the management into recognizing the part of the nurses’ professional identity, that wishes the management to give mental care a high priority
A data-driven sickness absence effort in the elderly care: A study of the use of the technology 'KOMLIS' in elderly care in Næstved Municipality
No full textVed hjælp af begreber fra aktør-netværk teori og 7 udarbejdede interviews med relevante aktører fra Næstved Kommune undersøges, hvordan sygefraværspraksisserne i ældreplejen formes af den databaserede sygefraværsindsats. Hertil undersøges, hvilke effekter teknologien KOMLIS har på mellemledernes håndtering af sygefraværet på plejecentrene i kommunen. Undersøgelsen viser, at sygefraværspraksisserne blandt andet er formet af aktørernes uenighed omkring translationen af henholdsvis; den viden KOMLIS producerer, dens brugervenlighed og dens væsentlighed. Undersøgelsen viser flere effekter af brugen af KOMLIS; Nogle mellemledere bruger KOMLIS som foreskrevet. Hos andre opstår emergente effekter, såsom at sygefraværssamtalen rammesættes ud fra en dataficering af sygefraværet.With the help of concepts from actor-network theory and 7 prepared interviews with relevant actors from Næstved Municipality, it is investigated how the sick leave practices in elderly care are shaped by the computerized sick leave efforts. In addition, the effects of the KOMLIS technology on the middle managers' handling of sickness absence at the care centers in the municipality are examined. The study shows that sickness absence practices are, among other things, shaped by the actors' disagreement about the translation of respectively; the knowledge KOMLIS produces, its ease of use and its importance. The study shows several effects of the use of KOMLIS; Some middle managers use KOMLIS as prescribed. In others, emergent effects occur, such as the sickness absence conversation being framed based on a datafication of the sickness absence
Working life in motion: Flexibilization in the Danish public administration: A qualitative study of how self-leadership and work-life interaction are managed in Odsherred Municipality.
No full textDenne specialeafhandling undersøger, hvordan medarbejdere i Odsherred Kommune forvalter fleksible arbejdstider med fokus på selvledelse og work-life interaktion. Med udgangspunkt i kommunens forsøgsprojekt med en firedages arbejdsuge i perioden 2019-2022, og den efterfølgende fleksible arbejdstidsordning, analyseres medarbejdernes erfaringer gennem kvalitative interviews.Resultaterne indikerer, at fleksibilitet opfattes som frihed med ansvar, hvor selvledelse både er en central forudsætning og en konsekvens heraf. Medarbejderne udøver selvledelse på forskellige måder, hvilket afspejler individuelle behov, jobfunktioner og kollektive organisatoriske rammer. Work-life interaktionen er overvejende præget af harmoniske tilstande, selvom der opstår konflikter på grund af tids- og belastningsrelaterede udfordringer. Fleksibilitet understøtter positive spill-over effekter mellem arbejdsliv og familie-/fritidsliv, men stiller samtidig betydelige krav til selvregulering, grænsesætning og løbende forhandling af personlige og professionelle prioriteter.Specialet konkluderer, at hensigtsmæssig forvaltning af selvledelse inden for fleksible rammer kræver såvel individuelle håndteringsstrategier, såvel som klare organisatoriske rammer for at sikre medarbejdernes trivsel og produktivitet.This thesis examines how employees in Odsherred Municipality manage flexible working hours with a focus on self-leadership and work-life interaction. Based on the municipality’s pilot project of a four-day week in 2019-2022 and the following flexible working time schedule, employees’ experiences are analyzed through qualitative interviews. The findings indicate that flexibility is perceived as freedom with responsibility, where self-leadership is both an essential factor and a consequence. Employees exercise self-leadership in varied ways, reflecting individual needs, job functions, and collective organizational frameworks. Work-life interaction is predominantly characterized by harmonious states, though conflicts arise due to time- and strain-related challenges. Flexibility supports positive spill-over effects between work and family/leisure time but also imposes significant demands on self-regulation, boundary-setting, and continuous negotiation of personal and professional priorities. The thesis concludes that sustainable self-leadership within flexible structures requires both adaptive individual coping strategies and clear, supportive organizational frameworks to ensure wellbeing and productivity of the employees
Are we together in health? - A discourse analysis of a policy paper
No full textThis masterproject is a discourse analysis of the policypaper “Fælles om bedre Sundhed - Sundhedsaftale 2015-2018” (in english: ”Together on better health – Health agreement 2015-2018”) from Region Sjælland. The title of this projekt “Are we together in health?” is to be read as a rhetorical counter-question to the title of the policy paper. It implies a critical examination of whether or not health is considered as a matter of the community - or the responsibility of the individual. The project is mainly focused on how the discourses of the policy paper represents and constructs concepts of health, healthpromotion and of the people, who uses the health care system. And, as a result of these constructions, what discursive affects the constructions might have, as a perspective on the rising occurrences of inequety in health. The health plan is examined with a socialconstructivistic perspective, and through Michel Foucault’s concepts on governmentality and discourse, using Carol Bacchi’s WPR-method as the analytical tool. In the analysis I describe how individuals in the health care system are constructed as ressourceful and responsible citizens, the governing tools and structures that are made available to these citizens, and what concept of health is found in the policy paper. That implies also a critical view on the construction of individuals not living up to the expectations, meaning that they don’t have a appropriate behaviour regarding their health. As a whole, the conclusion states that the discourse of the polic ypaper individualises the responsibility of health and disease, and does not, as a community, take the structural responsibility for health inequity. Furthermore, the concept of involvement of the citizens, implies constructions of the appropriate citizen, and leaves inappropriate citizen left behind. These elements, together with the health concepts of the policypaper, can add to the growth of social inequity regarding health, because they leave behind some blind spots - unproblematised problems. This is because the available tools of control do not solve the fundamental problems of health, leaving the “inappropriate patients” to self-governing that they can’t take advantage of, and thereby are not directed towards solving the problem of health inequity
- …
