1,721,038 research outputs found
Anerkendelsesbehov og krænkelseserfaringer i sygeplejerskers arbejdsliv:nye omdrejningspunkter i arbejdsmiljøarbejdet?
Get PDFArtiklen belyser arbejdsmiljøproblemer indenfor sygeplejeområdet med afsæt i et anerkendelsesteoretisk perspekti
Arbejdsmiljø og sygeplejen i et magtpolitisk felt:Det sygeplejefaglige arbejde i krydspres mellem gamle og nye rationalitetsformer
No full textSygeplejersker oplever at det er svært at være sygeplejerske dvs. at varetage det faglige arbejde som de skal udføre. De oplever forskellige former for udfordringer med det professionelle arbejde. Man kunne umiddelbart sige at når man er ansat til at udføre et arbejde så er det selvklart også med til at give nogle udfordringer såsom at blive træt og slidt, at man ikke har lyst til at arbejde mv. Vi har tidligere set problemer med at professionelle udsættes for kulde, fugt eller kemiske stoffer og i arbejdsmiljøforskningen har der gennem mange år været fokus på EGA dvs. ensidigt gentagent arbejde. Men det virker som om vi aktuelt ser nye former for modsætninger og mismatch mellem hvad de udøvende har dispositioner for og forventer af arbejdet og hvad jobpositionen tilsiger. Sagt med andre ord vi er tilskuere til nye former for arbejdsmiljøproblemer. I dette kapitel vil vi tegne et billede af nogle store generelle forandringer i arbejdsmiljøforskningen og via sociologiske tilgange gøre rede for ændringer i de institutionelle forhold som sygepleje er del af. Den norske Arbeidsmiljøloven fra 2006 innførte begrepet integritet og markerte med det betydningen av å respektere og ivareta arbeidstakeres grunnleggende verdier og moralske standarder. Inden for både dansk, svensk og norsk arbeidsmiljøforskning betones integritet i stor grad som et sosialpsykologisk fenomen. Det innebærer at integritet knyttes til opplevelsesaspekter ved arbeidet og blir et spørsmål om psykologisk velbefinnende og likevekt. Det er en central pointe at når vi skal beskrive, forstå, forklare og også forandre problemer med arbejdsmiljø – så skal vi bevæge os væk fra fokus på moral (de ansatte er dårlige/umoralske), pædagogisering (vi skal uddanne os ud af problemerne), social-psykologi-individualisering (det er enkeltindivider og faktorer der bærer problemerne). Vi vil gøre rede for at analysen kræver et historisk og strukturelt blik som vi kan lære af sociologien. Der vil således være tale om et fokus på arbejdsmiljø – med streg under miljø dvs. nogle samfundsmæssige perspektiver
Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen
No full textOpgaven indledes med en redegørelse af Axel Honneths teori om begrebet anerkendelse. Honneths teori understreger vigtigheden af anerkendelse, i alle tre sfærer, for at mennesket kan opnå selvrealisering. Med den sidste tids offentlig debat vedrørende ældreplejen og offentlige ansattes arbejdsvilkår in mente, har vi forsøgt at undersøge i hvilken grad mangel på anerkendelse, påvirker organisationskulturen. Værktøjet Værdsættende samtale påstår at kunne forbedre organisationskulturen ved at inddrage medarbejderne og tage udgangspunkt i de positive erfaringer. Ved at inddrage Edgar Scheins teori vedrørende organisationskultur, har vi opstillet de forbehold værktøjet Vs må indordne sig under og vi har derved mulighed for at diskutere, om Vs ville kunne virke i en virksomhed som ældreplejen.Opgaven indledes med en redegørelse af Axel Honneths teori om begrebet anerkendelse. Honneths teori understreger vigtigheden af anerkendelse, i alle tre sfærer, for at mennesket kan opnå selvrealisering. Med den sidste tids offentlig debat vedrørende ældreplejen og offentlige ansattes arbejdsvilkår in mente, har vi forsøgt at undersøge i hvilken grad mangel på anerkendelse, påvirker organisationskulturen. Værktøjet Værdsættende samtale påstår at kunne forbedre organisationskulturen ved at inddrage medarbejderne og tage udgangspunkt i de positive erfaringer. Ved at inddrage Edgar Scheins teori vedrørende organisationskultur, har vi opstillet de forbehold værktøjet Vs må indordne sig under og vi har derved mulighed for at diskutere, om Vs ville kunne virke i en virksomhed som ældreplejen
New Public Management og sygeplejersker - plager og potentialer
No full textNew Public Management opfattes som hovedproblemet for sygeplejersker for øjeblikket. Arbejdsglæde og arbejdsmiljø føles truet. Der er imidlertid andet end NPM på spil - politikere, medierne m.v. skal også adresseres. Forslag til fremgangsmåder for faglig-politisk oprustning fremsættes
Sygeplejerskearbejde med mening og værdi:fra usynliggørelse til demokratisk dialog om sygeplejerskers arbejde?
Get PDFBelastninger af sygeplejerskers arbejdsliv og usynliggørelse af sygeplejearbejdet truer med at skabe et meningstab for sygeplejerske der også forringer kvalitet for patienterne. Denne udvikling hænger paradoksalt sammen med den øgede medikalisering af samfundet og det stærkere fokus på sundhed som en del af befolkningspolitikker. Kapitlet diskuterer disse sammenhænge igennem eksempler på diskursive og hverdagslige kampe om arbejdets indhold, mening og mål, og anskueliggør hvilken betydning tre rationaler har for sygeplejearbejde i praksis: 1. kvantitet og det at tælle ydelser, 2. manglende ledelses ansvar for kvalitet i og af arbejdet, og 3. fokus på kategorier fremfor på individorientering i arbejds organiserin
Bladet fra munden:mod og vilje til et godt arbejdsliv
No full textAntologien 'Bladet fra munden - mod og vilje til et godt arbejdsliv' søger at skabe sammenhæng på tværs af forskellige aktører (praktikere, teoretikere og borgere). Ambitionen er at skærpe den samfundsmæssige opmærksomhed på samspillet mellem samfundsmæssige beslutninger på den ene side - og vilkårene for arbejdet i den offentlige sektor på den anden side.De syv kapitler er skrevet af ni velestimerede forskere. De bringer begreber som anerkendelse, demokrati, bæredygtighed og myndighed i spil på tværs af forskningstraditioner. Der bliver bygget bro mellem meget konkrete oplevelser på arbejdspladsniveau og et mere abstrakt videnskabsniveau.To mennesker, der i kraft af deres position har kunnet påvirke politik og debat – har også velvilligt bidraget med deres historier fra mødet med sundhedsvæsnet, og giver deres bud på forslag til forandringer.Bogens konkrete udgangspunkt er sygeplejerskers oplevelser, men konklusionerne og den viden og de visioner antologien lægger op til, gælder langt bredere. Det gør den – efter vores mening – i høj grad værd at læse og give liv i diskussions- og beslutningsprocesser om velfærdssamfundet og arbejdsmiljøet i fremtidens Danmark.Antologiens titelAntologien har vi kaldt 'Bladet fra munden - mod og vilje til et godt arbejdsliv'. Det er et signal om, at det er nødvendigt at give rum for medarbejdernes stemmer, når de beretter om hverdagen på de offentlige arbejdspladser. Det er nødvendigt at lytte til patienter/borgere og deres pårørende, når de beretter om oplevelser fra mødet med sundhedsvæsnet eller andre af vores velfærdsinstitutioner. Det er nødvendigt for, at vi kan blive kloge på de afledte effekter, som beslutninger langt fra den enkelte arbejdsplads kan have på kvalitet og arbejdsmiljø.Det kræver mod og vilje af dem, der tager ordet i debatten. Og det kræver mod og vilje at lytte aktivt og handle på det, der bliver fortalt, og holde sig for øje at sikre en bæredygtig offentlig sektor, der kan yde høj faglig kvalitet og sikre et godt arbejdsliv for de medarbejdere, som skal holde til et helt arbejdsli
Arbejdsmiljø og sygeplejen i et magtpolitisk felt:Det sygeplejefaglige arbejde i krydspres mellem gamle og nye rationalitetsformer
No full textSygeplejersker oplever at det er svært at være sygeplejerske dvs. at varetage det faglige arbejde som de skal udføre. De oplever forskellige former for udfordringer med det professionelle arbejde. Man kunne umiddelbart sige at når man er ansat til at udføre et arbejde så er det selvklart også med til at give nogle udfordringer såsom at blive træt og slidt, at man ikke har lyst til at arbejde mv. Vi har tidligere set problemer med at professionelle udsættes for kulde, fugt eller kemiske stoffer og i arbejdsmiljøforskningen har der gennem mange år været fokus på EGA dvs. ensidigt gentagent arbejde. Men det virker som om vi aktuelt ser nye former for modsætninger og mismatch mellem hvad de udøvende har dispositioner for og forventer af arbejdet og hvad jobpositionen tilsiger. Sagt med andre ord vi er tilskuere til nye former for arbejdsmiljøproblemer. I dette kapitel vil vi tegne et billede af nogle store generelle forandringer i arbejdsmiljøforskningen og via sociologiske tilgange gøre rede for ændringer i de institutionelle forhold som sygepleje er del af. Den norske Arbeidsmiljøloven fra 2006 innførte begrepet integritet og markerte med det betydningen av å respektere og ivareta arbeidstakeres grunnleggende verdier og moralske standarder. Inden for både dansk, svensk og norsk arbeidsmiljøforskning betones integritet i stor grad som et sosialpsykologisk fenomen. Det innebærer at integritet knyttes til opplevelsesaspekter ved arbeidet og blir et spørsmål om psykologisk velbefinnende og likevekt. Det er en central pointe at når vi skal beskrive, forstå, forklare og også forandre problemer med arbejdsmiljø – så skal vi bevæge os væk fra fokus på moral (de ansatte er dårlige/umoralske), pædagogisering (vi skal uddanne os ud af problemerne), social-psykologi-individualisering (det er enkeltindivider og faktorer der bærer problemerne). Vi vil gøre rede for at analysen kræver et historisk og strukturelt blik som vi kan lære af sociologien. Der vil således være tale om et fokus på arbejdsmiljø – med streg under miljø dvs. nogle samfundsmæssige perspektiver
- …
