1,721,002 research outputs found
Dannelsen af en eksemplarisk forståelsesbaggrund:inden for menneskefagsprofessionerne
No full textI den umiddelbare forståelse af en person og en situation trækker den kvalitative iagttager og undersøger på personlige og almene erfaringer på en før-refleksiv og før-personlig måde. I kapitlet argumenteres der for, at den kvalitative iagttagers dannelse af en forstående habitus forudsætter et arbejde med egne erfaringer og forforståelser på en eksemplarisk, selvrefleksiv og moden måde. I dette kapitel beskrives dette arbejde, og der argumenteres for, at dannelsen af en eksemplarisk forståelsesbaggrund er med til at kvalificere den umiddelbare forståelse og forstående habitus i relation til arbejdsfeltet. Den eksemplariske forståelsesbaggrund er nært beslægtet med den faglige menneskeforståelse, som i kapitel 3 blev forbundet med en dannet habitus hos den kvalitative iagttager; eksemplarisk forståelsesbaggrund er imidlertid bredere og tager i højere grad udgangspunkt i den kvalitative undersøgers personlige og kulturelle erfaringer og forforståelser. Kapitlet vil præsentere en teoretisk model over de dimensioner og processer, som indgår i arbejdet med at danne en eksemplarisk forståelsesbaggrund omkring et felt eller fænomen. Der tages i kapitlet udgangspunkt i både uddannelsesforløbet og i den løbende praksisudøvelse
Metodologisk refleksion:ved kvalitative iagttagelser og undersøgelser
No full textSom iagttager, undersøger og udreder inden for fx psykologiske, pædagogiske og psykiatriske arbejdsfelter arbejder man ofte med både kvalitative former for viden og kvantitative former for viden om personen. Den pædagogiske psykolog arbejder fx med både kvalitative iagttagelser af børn og undervisning og med standardiserede tests, som giver kvantitative resultater; ligesom både kvalitative (anamnese mv.) og kvantitative informationer ofte indgår i sagsmappen hos patienter i psykiatrien. Den kvalitative iagttager skal altså kunne navigere mellem forskellige undersøgelsestilgange og undersøgelsesresultater, og dog kunne udvikle helhedsfortolkninger om personen og dennes problemstilling. På samme måde står man som professionel ofte over for videnskabelig viden af forskelligt metodisk ophav; alt dette stiller store krav til den kvalitative iagttagers forståelse omkring og beredskab til metodologisk refleksion, hvis det i sidste ende skal gavne den faglige forståelse af de undersøgte. Den eksistentielle fænomenologi udmærker sig ved at insistere på nødvendigheden af at sammentænke filosofi, videnskabelig viden og metodologisk refleksion på en konstruktiv og helhedsorienteret måde. I dette kapitel præsenteres et udvalg af metodologiske begreber, som kaster lys over selve iagttagelses- og undersøgelsesprocessen og mere generelt spørgsmålet om, hvad der kendetegner en videnskabelig kultur hos den kvalitative iagttagers fagmiljø og konkrete praksis. Professionel selvrefleksion præsenteres afslutningsvist som et samlet begreb for den dannede kvalitative iagttager og undersøgers beredskab til kritisk refleksion ved iagttagelse og intervention
Den kvalitative iagttagers habitus:personligt og kollektivt
No full textMålet med dette kapitel er at beskrive de træk ved en habitus for professionel refleksion, som særligt understøtter en kvalitativ og æstetisk sans for arbejdsfeltet, og dermed færdighederne til at opnå forståelse af børn, unge og voksne og deres problemstillinger. Hvis det skal lykkes at forstå et andet menneske og dennes problemstillinger kræver det, at mennesket forstås i lyset af en helhed, som her forbindes med menneskets sociale og kulturelle livsverden samt den enkeltes oplevelsesverden. Denne oplevelsesverden er gennemsyret af æstetisk, praktisk og begrebslig mening. Professionel iagttagelse, vurdering og undersøgelse med sans for æstetisk og praktisk mening forudsætter ifølge den eksistentielle fænomenologi, at man har dannet en forstående og videnskabeligt baseret habitus i tilknytning til en eksemplarisk forståelsesbaggrund. Kapitlet beskriver denne habitus’ baggrund i personen og professionsfællesskabet, samt dens to sider i form af den forstående habitus og den videnskabelige habitus, og endelig sammenbygningen af disse to sider i en dannet professionsfaglig habitus. Sidstnævnte skaber det bedste grundlag for udviklingen af helhedsfortolkninger af en person og dennes problemstillinger på en selvreflekteret måde. At have sans for æstetisk mening er også forbundet med et paradoks: at tænke om ukendte, udifferentierede og før-sproglige aspekter af oplevelse og adfærd. Sidst i kapitlet inddrages psykoanalytisk teori for at kaste lys over de følelsesmæssige og ubevidste processer, som forudsættes for at kunne inspireres af æstetisk mening og trække på kreativ tænkning
Eksistentiel fænomenologi:filosofisk grundlag for kvalitativ iagttagelse
No full textDet er den kvalitative iagttager og undersøgers intention at arbejde frem mod den bedste forståelse af medmennesket og dennes problemstillinger på en helhedsorienteret måde. I denne proces trækkes på teori, erfaringer og umiddelbare oplevelser af mødet med den anden. I dette kapitel præsenteres en måde at forstå det, der sker i praksis via teori og filosofi. Den eksistentielle fænomenologi tilbyder en forståelse af, at den kvalitative iagttagers erfaringer og oplevelser kan være inspireret af former for mening, som udspiller sig på et æstetisk og umiddelbart niveau. Den eksistentielle fænomenologi repræsenterer en forståelse, som er væsentlig forskellig fra andre positioner i kraft af en filosofisk, helhedsorienteret og social forståelse af mennesket. Den eksistentiel-fænomenologisk inspirerede undersøger må derfor starte med at tage livtag med grundlæggende spørgsmål omkring menneskets erfaring, såvel som omkring selve undersøgelsesprocessen. Ved at kvalificere en undrende indstilling til det, der udspiller sig i et felt eller en arbejdssammenhæng, understøttes den kvalitative iagttager og undersøger i dennes stræben mod at udvikle forståelse og helhedsfortolkninger af personen og dennes vanskeligheder. Kapitlet understøtter læseren i at opbygge en personliggjort grundlagsteori via en erkendelsesrejse ud i eget professionelle arbejds- og hverdagsliv
Vilkårene for den kvalitative iagttager:i et nutidigt perspektiv
No full textGennem en årrække er der sket en øgning af dokumentations- og evidenskrav og det som samfundsforskere betegner en ’markedsgørelse’ af menneskefagsprofessionernes arbejde, som griber helt ind i den enkelte fagpersons råderum og begrundelsesformer. Dette kapitel vil sætte fokus på disse tendenser og ikke mindst de forståelser, som kan støtte den kvalitative iagttager og undersøger til at blive opmærksom på problematiske vilkår og praksisser, samt at værne om værdifulde vilkår og praksisser inden for egen faglige kontekst. Kapitlet beskæftiger sig med faglig habitus som et kollektivt fænomen, der skal fremmes og forsvares i faglige og professionelle fællesskaber. Kapitlet præsenterer eksempler på baggrundsviden og kritisk refleksion, som trækker på perspektiver fra de kritiske teoretikere Jürgen Habermas, Oscar Negt og Katrin Hjort samt fra den eksistentielle fænomenologi
Den lidenskabelige iagttager:iagttagelser af børn og voksne med udviklingshæmning
No full textVi tager udgangspunkt i iagttagelser og udredning blandt børn, unge og voksne med forskellige former for vidtgående multihandicap: sansemæssigt og kognitivt. Iagttageren involverer sig i situation og samspil på den multihandicappedes præmisser for derudfra at forsøge sig med eksistentiel-fænomenologiske fortolkninger for mulige interaktioner og tiltag
Iagttagelsens fænomenologi:sammenfatning og overvejelser
No full textResumé: Kapitlet indledes med analyser af sproglige og kropslige aspekter af iagttagelse: forholdet mellem sprog og mening, sprog og rytme samt opmærksomhed og krop. Dette fører frem en skitsering af nogle modsætnings- fyldte forhold, som den eksistentielle fænomenologi er kendetegnet ved at se sammenhængene i. Afslutningsvist belyses det eksistentiel-fænomenologiske samspil mellem teori og praksis i iagttagelse og undersøgelse.<br/
Det fortolkende blik:psykomotoriske vanskeligheder, diagnoser og pædagogisk-psykologisk rådgivning
No full textResumé: Med afsæt i de to foregående kapitler om iagttagelse og undersøgelse kommer psykomotoriske vanskeligheder og diagnostiske betegnelser i spil i dette kapitel. Kapitlet tager udgangspunkt i en beskrivelse af en drengs møde med forskellige fagpersoner i et specialteam på regionalt niveau og deres udlægninger af hans vanskeligheder, bl.a. en børnelæge som sætter ord på fænomenerne og begrebsliggør dem ud fra en forstående tilgang. Dette eksempel bliver senere i kapitlet afsæt for en diskussion om diagnosticering samt betydningen af en sådan forstående tilgang til iagttagelse, undersøgelse og vurdering. Afslutningsvist diskuteres pædagogisk-psykologisk rådgivning og psykologens rolle som undersøger af problemstillinger i lyset af ovenstående ideal.<br/
The silent acceptance of unhealthy working conditions: How can you understand the psychological reasons behind an indivdual´s acceptance of unhealthy working conditions without taken any actions?
No full textThis project examines the psychological reasons behind the individual’s accept of unhealthy working conditions. The main focus is why the individual choses to work under these conditions without taken any actions. Inspired by our own work-related experiences and a literary exploration this phenomenon is analysed and discussed using an exemplary case study, which illustrate the phenomena in a realistic manner. Using two theoretical perspectives the phenomena is further analysed through different ways of understanding the individual’s actions and choices. The first theoretical perspective represents a critical social theory, where Rasmus Willigs theory explains the phenomena through socially created processes that influence the individual’s accept of unhealthy working conditions. Using this approach the individual’s accept is seen as inevitably affected by neoliberal tendencies such as competitive and individualistic behaviour. The other perspective represents an existential phenomenology approach, where Maurice Merleau-Ponty and his theory of body perception explains the psychological processes that affect the individual’s actions and choices. In using this approach, the individual’s accept is understood through the bodily experience and perception of the unhealthy working conditions, which occur unconsciously and automatically. Furthermore, the theoretical perspectives are used in a thematic discussion regarding the individual’s freedom or determinism in relation to the social tendencies and conscious and unconscious processes. It is concluded that the reasons behind the individual’s accept can be explained through a mutually affected relationship between the neoliberal tendencies and the individual. In addition to this, the reasons behind the acceptance can be understood as a form of unconscious and automatic bodily accept, in which the individual may not be aware of its acceptance. The general conclusion of this phenomenon is therefore the complexity in understanding the psychological reasons behind the individual’s accept of unhealthy working conditions and that a comprehensive understanding is essential in studying this phenomenon. Furthermore, it is concluded that the individual possesses, in some degree, freedom in their acceptance of unhealthy working conditions in their ability to reflect and their critical position towards the working conditions. However, the social tendencies and the body’s automatic perception will always affect the individual’s behavior and choices
A sensing and theoretical psychological professionality - Understanding the client´s lifeworld
No full textWith the near prospect of becoming psychologists, we wish to approach the forming of a personal theoretic and methodical standpoint. We understand such a reflexive practice as a mean to confront faulty ontological and epistemological assumptions (Feilberg, 2019, s. 48). In the context of the current reductionistic and rational zeitgeist we furthermore wish to elaborate on an understanding, that is including subtle aspects of the lived experience, such as feelings, sensations and impressions, theorized as aesthetic and practical forms of meaning. The project will focus on the following research question:How can a sensing/sensuous and theoretical psychological professionality, with a focus on the unconscious and bodily aspects of the lived experience, further the understanding of the client's lifeworld in a therapeutic practice?We wish to answer this question based on Jürgen Habermas’ practical knowledge in-terest (2005), where we focus on creating an understanding of a phenomenon to make a possible intervention in our future practice. Therefore, in this theoretical thesis, we investigate and construct a professionality within an existential phenomenological framework. We particularly build on the work of philosophers Maurice Merleau-Ponty, Hans-Georg Gadamer and Paul Ricoeur.With inspiration from psychologist Casper Feilberg’s theory of a professional psychological habitus (2019), we suggest a personal psychological standpoint termed a sensing and theoretical psychological professionalism. This indicates that our theoretic and methodical standpoint is rooted in two parts; firstly, scientific, theoretical knowledge and method and secondly, a sensing aspect grounded in the psychologist's ability to understand the client based on the immediate and holistic experience comprising subtle forms of meanings. In concordance with the projects' interest in furthering our understanding of aesthetic and practical forms of meaning, we focus on two aspects: 1) The unconscious according to psychiatrist Carl Gustav Jung and 2) bodily aspects of the lived experience according to Merleau-Ponty and therapist Eugene Gendlin.In a discussion, we consider four questions. Firstly, we examine the complex process of understanding the client’s lifeworld in a therapeutic context. Secondly, we critically examine our suggested sensing and theoretical psychological professionalism. Thirdly, we consider the implications and influence of the present zeitgeist for both the psychologist and the client. Finally, we critically examine the project's phenomenological and hermeneutic methods and additionally discuss our approach to moderate eclecticism.We conclude that the project’s suggestion of a sensing and theoretical psycho-logical professionalism is not a ‘correct’ position nor a final answer to our search for psychological professionality. Rather it is the beginning of a lifelong process of reflection and learning regarding our professional foundation. Consequently, this calls for patience, a supportive professional community and ongoing self-critical consideration of our professionalism and pre-understandings. Also, we find that a focus on the hu-man unconscious and bodily aspects of the full lived experience contribute to further-ing our understanding of the client’s lifeworld in terms of subtle, pre-reflexive, pre-linguistic and pre-conscious aspects.Understanding the client’s world is moreover a demanding hermeneutic pro-cess that can be addressed with an open, non-controlling and courageous therapeutic attitude. Putting our understanding of professionality into perspective, we lastly call attention to limitations of our perspective in terms of the influence from the scientific veil on both psychologist and client. However, the project concludes that a sensing and theoretical psychological professionalism has the potential to challenge these issues through the means of a holistic and reflective understanding of the clients complex and lived experienced world.<br/
- …
