1,720,990 research outputs found
Dåb og nadver. Om sakramenterne i Den danske Folkekirke
Full text link"Dåb og nadver. Om sakramenterne i Den danske Folkekirke" er en rapport fra fagudvalget vedr. dåb og nadver, der blev nedsat af de danske biskopper i 2016. I rapporten giver fagudvalget vedr. dåb og nadver en nutidig teologisk og liturgisk refleksion over sakramenternes tolkning og betydning i en folkekirkelig og folkelig sammenhæng og praksis
De tre danske nadverritualer - en kortfattet historisk og teologisk udredning
No full textMed udgangspunkt i en teologisk analyse af Martin Luthers gudstjenesteordninger belyser artiklen de liturgiske motiver i danske nadverrituale
”Prædiken og ordkult – mellem teologi og empiri”
No full textSiden Reformationen har forholdet mellem prædiken og liturgi befundet sig i et spændingsforhold, hvor prædikenen ofte er blevet fremhævet på bekostning af gudstjenestens øvrige elementer. Beskrivelserne af forholdet spænder fra samtale (Luther 1544) over forstyrrelse (Nielsen 2004; Deeg 2012) til nedbrydning (Nørager Pedersen 1969). Nyere danske empiriske undersøgelser påpeger imidlertid et samspil mellem prædiken og liturgi, som antyder, at de to størrelser skiftevis beriger eller aflaster hinanden (Gaarden 2015; Enggaard 2015, 2016). De nye undersøgelser viser, at prædikenen spiller en særlig rolle i forhold til dem, der oplever gudstjenesten som fremmedgørende, hvorimod gudstjenestens øvrige elementer, såsom salmesang og nadverdeltagelse, har større betydning for mere vante kirkegængere. Undersøgelserne har ansporet mig til at afprøve den tese, at vægtlægning af henholdsvis prædiken og liturgi ikke nødvendigvis kan kategoriseres som et udtryk for modstridende teologiske positioner. Dermed trækker jeg på nyere homiletiske og liturgiske teorier, som peger på en dynamisk vekselvirkning mellem ord og kult, prædiken og gudstjeneste, betydning og nærvær, sådan som det sammenfattes i den tyske teolog, Alexander Deegs begreb ’WortKult’, der vil blive introduceret senere. I det følgende vil jeg undersøge empiren i lyset af de nyere teoridannelser for at afsøge, hvorvidt en i dansk kontekst ny samtale mellem empiriske undersøgelser og teologiske positioner kan give anledning til at se udvekslingen mellem teologi og empiri som en frugtbar – gensidig – forstyrrelse, der peger videre end en mere traditionel rangordning af teologien over empiren. Eller omvendt.<br/
Luther, Laub og salmemessen i det 21. århundrede
No full textEn belysning af den danske lutherske salmemesses nutidige funktion på baggrund af et historisk perspektiv, der priært inddrager Martin Luther og Thomas Laub
At drive teologi 'som om intet var hændt':- Barths homiletik læst som kontekstuel teologi
No full textKarl Barth tages ofte til indtægt for, at teologiens primære opgave er forkyndelsenaf Guds ord. På trods heraf er Barths teologi som regel genstand for kritik ogafstandtagen blandt homiletikere og prædikanter. Kritikken går på, at hanignorerer den menneskelige livsverden med sit fokus på Guds ord, samt at hanunderkender prædikenens performative aspekt. Sidst, men ikke mindst, at hansHomiletik. Wesen und Vorbereitung der Predigt (Barth 1966 [1933]) legitimererog opfordrer til politisk kvietisme fra prædikestolen.Som det fremgår af det følgende, er kritikken langt fra ubegrundet. Dog erdet min tese, at Barths udsagn om at drive teologi “als wäre nichts geschehen”(Barth 2013 [1933]: 280) er udtryk for en yderst bevidst form for kontekstuelteologi og at udsagnet har tendens til at få den modsatte betydning, hvis detlæses uden blik for konteksten. Nærværende forsøg på at læse Barth som kontekstuel teolog er således forbundet med, men adskiller sig samtidig fra, en blot kontekstuel læsning af Barths teologi. Der er foretaget utallige fortolkninger af, hvorledes begivenhederne i forbindelse med 1. og 2. Verdenskrig har haft afgørende indflydelse på udviklingen af den dialektiske teologi. Nærværende analyse undersøger derimod måden, hvorpå Barth, skønt dybt engageret i sin samtids politiske og samfundsmæssige begivenheder, forsøger at distancere sig fra samtiden for at kunne adressere den på en måde, som overgår det, den kan sige sig selv.Barths måde at udøve teologi på har undergået en markant udvikling fra hanstidlige år som præst i landsognet Safenwil, hvor han ofte prædikede om aktuelleemner, til udtalelsen i 1933. En række omstændigheder, herunder de tyskeakademiske teologers opbakning til krigen, menighedens reaktion på hansI lyset af, at Barth hævdede, at teologiens grundlæggende motiv er, at der skalprædikes, kan hans samlede teologiske forfatterskab ses som udtryk for hanshomiletiske overvejelser. Til brug for nærværende undersøgelse er omdrejningspunktet imidlertid hans homiletik i mere snæver betydning, nemlig i form af teksten Homiletik. Wesen und Vorbereitung der Predigt, som er baseret på den undervisning, Barth holdt i 1932-33. Homiletik læses i lyset af udvalgte tekster, foredrag, breve og interviews, han forfattede i samme periode. Endelig perspektiveres der til hans egne prædikener, som disse udviklede sig fra de tidlige krigsprædikener til de sene fængselsprædikener
- …
