15 research outputs found
Heat Stroke: A Medical Emergency Appearing in New Regions
No full textHeat stroke is an acute, life-threatening emergency characterized clinically by elevated body temperature and central nervous system dysfunction. Early recognition and treatment including aggressive cooling and management of life-threatening systemic complications are essential to reduce morbidity and mortality. This case report describes two Danish patients diagnosed with heat stroke syndrome during a heat wave in the summer of 2014. Both patients were morbidly obese and had several predisposing illnesses. However since heat stroke is a rare condition in areas with temperate climate, they were not diagnosed until several days after admittance; hence treatment with cooling was delayed. Both patients were admitted to the intensive care unit, where they were treated with an external cooling device and received treatment for complications. Both cases ended fatally. As global warming continues, more heat waves will occur in previously cooler regions. Therefore it is important to raise awareness of heat stroke since outcome depends on early recognition and rapid cooling
Treatment of hyperthermia
No full textHyperthermia is an uncontrolled elevation of body temperature exceeding the body's ability to dissipate heat. Hyperthermia can result in dangerously high core temperatures and can rapidly become fatal. Common causes include heat stroke, malignant hyperthermia, serotonin syndrome, neuroleptic syndrome, a few endocrine emergencies as well as numerous intoxications. Rapid diagnosis and prompt cooling are pivotal, since the condition triggers a cascade of metabolic events which may progress to irreversible injury or death. Ice-water immersion and evaporative cooling are the methods of choice.</p
Epidemiology of cerebral palsy in Southern Denmark
No full textINTRODUCTION: The aim of this study was to describe the prevalence, subtypes, severity and neuroimaging findings of cerebral palsy (CP) in a cohort of children born in Southern Denmark. Risk factors were analysed and aetiology considered.METHODS: A population-based cohort study covering 17,580 live births from 2003 to 2008.RESULTS: The study included 43 children diagnosed with CP. The overall prevalence of CP was 2.4 per 1,000 live births (95% confidence interval (CI): 1.8-3.2). The gestational age (GA)-specific prevalence ranged from 63.5 per 1,000 live births for GA < 32 weeks to 1.3 for GA ≥ 37 weeks. Almost half of the children were born preterm and 28% were from multiple pregnancies. The prevalence of CP was 1.8 per 1,000 in singletons and 15.4 per 1,000 in multiples. Low GA and birth weight were risk factors for CP, also after stratification for multiple births. Spastic CP was the predominating subtype of CP, and 24 children (56%) were able to walk independently. White-matter lesions were the most common magnetic resonance imaging finding, and the aetiology of CP was known in 37% of cases.CONCLUSION: The overall prevalence of CP was slightly higher than that found in other Scandinavian studies due to its higher prevalence in the preterm group. Possible explanations include the high rate of multiple births in the background population. Neuroimaging findings were abnormal in the majority of children with CP, but aetiology could only be established in one third of the children. Primary prevention of CP is possible if the numbers of preterm births and multiple pregnancies can be reduced.FUNDING: The Danish Cerebral Palsy Follow-up Programme is supported by the foundation "Ludvig og Sara Elsass Fond".TRIAL REGISTRATION: 2008-58-0034.</p
Epidemiology of cerebral palsy in Southern Denmark
No full textINTRODUCTION: The aim of this study was to describe the prevalence, subtypes, severity and neuroimaging findings of cerebral palsy (CP) in a cohort of children born in Southern Denmark. Risk factors were analysed and aetiology considered.METHODS: A population-based cohort study covering 17,580 live births from 2003 to 2008.RESULTS: The study included 43 children diagnosed with CP. The overall prevalence of CP was 2.4 per 1,000 live births (95% confidence interval (CI): 1.8-3.2). The gestational age (GA)-specific prevalence ranged from 63.5 per 1,000 live births for GA < 32 weeks to 1.3 for GA ≥ 37 weeks. Almost half of the children were born preterm and 28% were from multiple pregnancies. The prevalence of CP was 1.8 per 1,000 in singletons and 15.4 per 1,000 in multiples. Low GA and birth weight were risk factors for CP, also after stratification for multiple births. Spastic CP was the predominating subtype of CP, and 24 children (56%) were able to walk independently. White-matter lesions were the most common magnetic resonance imaging finding, and the aetiology of CP was known in 37% of cases.CONCLUSION: The overall prevalence of CP was slightly higher than that found in other Scandinavian studies due to its higher prevalence in the preterm group. Possible explanations include the high rate of multiple births in the background population. Neuroimaging findings were abnormal in the majority of children with CP, but aetiology could only be established in one third of the children. Primary prevention of CP is possible if the numbers of preterm births and multiple pregnancies can be reduced.FUNDING: The Danish Cerebral Palsy Follow-up Programme is supported by the foundation "Ludvig og Sara Elsass Fond".TRIAL REGISTRATION: 2008-58-0034.</p
Future Waste Scenarios for Sweden based on a CGE-model
No full textOver the last decades, waste quantities have grown steadily in close relation to economic growth. To tackle the problem of continuing waste growth within the EU, waste prevention was listed among four top priorities in the EU Sixth environment Action Programme. A Computable General Equilibrium (CGE) model is here used for projecting future quantities of hazardous and non-hazardous waste in Sweden to 2030. The effects of driving forces behind waste generation are illustrated by comparing the results of waste projections for a Baseline scenario and four alternative scenarios. The scenarios differ mainly in GDP growth rates and in the assumptions about future waste intensities of the economic activities of firms and households. We use a high-resolution data set on waste flows of 18 various types of non-hazardous waste and 16 various types of hazardous waste attributed to six waste-generating sources for the base year 2006. Waste generated in the scenarios, thus, relate to firms’ material input, output, employees, capital scrapping and fuel combustion as well as households’ consumption. The impact of economic growth in increasing the generation of nonhazardous and hazardous waste is apparent when comparing the growth of waste from 2006 to 2030 in the five scenarios. On the contrary, technological change resulting in less waste intensive production processes and changed behaviour among households, making their activities less waste intensive, have a strong reducing effect, especially on generation of non-hazardous waste relating to firms’ material input.general equilibrium model; waste generation; decoupling; waste intensities waste scenarios.
Analysing future solid waste generation - Soft linking a model of waste management with a CGE-model for Sweden
No full textParallel to the efforts of the EU to achieve a significant and overall reduction of waste quantities within the EU, the Swedish parliament enacted an environmental quality objective stating that ‘the total quantity of waste must not increase …’ i.e. an eventual absolute decoupling of waste generation from GDP. The decoupling issue is ad-dressed, in the present paper, by assessing future waste quantities, for a number of economic scenarios of the Swedish economy to 2030 with alternative assumptions about key factors affecting waste generation and waste management costs. We use an integrated top-down/bottom-up approach by linking a CGE-model of the Swedish economy with a systems engineering model of the Swedish waste management system. In this way, we can in more detail consider the interaction between waste generation and waste management costs (waste disposal prices) when assessing future waste quantities. A relative decoupling of waste generation takes place in all scenarios, i.e. total waste quantities increase at a lower rate than GDP. Absolute decoupling, which re-quire total waste quantities to stabilize or to reduce, does not take place in any of the scenarios. This means that the present Swedish Environmental quality objective of stabilizing waste quantities is not met in any of the scenarios with total waste genera-tion levels of 110 per cent up to nearly 200 per cent of that in 2006. The overall impression from our analysis is that costs are high for reducing waste generation irrespective of the type of waste reduced. In other words, the waste treat-ment costs are low compared to the costs for reducing waste. This situation also means that the use of policy instruments, which induce substitution by increasing the price of waste disposal services, will have very small reducing effects on the generation of all types of waste unless the price increase brings about an introduction of waste preventing techniques and affect households in the direction of a less waste intensive behaviour. For example, the policy instruments used must affect the pattern of household consumption pattern more directly, as a differentiation of the value added tax, rather than to be directed towards the waste management sector. Economic policy instruments introduced in the waste management sector are more likely to affect the choice of waste management solutions than prevent waste generation. Linking a macroeconomic and a systems engineering model for waste manage-ment, gives us a tool useful also for capturing the macroeconomic effects, such as GDP growth and structural changes, when designing policy instruments intended to prevent waste generation or take waste management in a more sustainable direction.general equilibrium model; systems engineering; solid waste; waste management; waste generation; decoupling; EMEC; NatWaste; top-down/bottom-up; waste policy instruments
From stray thought to work:A genetic study of the creative processes in the latter part of Hans Christian Andersen’s authorship
No full textAmbitionen med afhandlingen Fra strøtanke til værk – en genetisk undersøgelse af de kreative processer i den sene del af H.C. Andersens forfatterskab er at afdække de mønstre og former, der aftegner sig i H.C. Andersens kreative processer, som de kommer til udtryk i de bevarede forarbejder til de tre fortællinger ”Det nye Aarhundredes Musa” (1861), ”Iisjomfruen” (1861) og ”Tante Tandpine” (1872). Fremstillingen søger at indkredse den kreative proces, der finder sted fra den første idé eller optegnelse nedfældes, indtil forfatteren slipper formgivningen af det enkelte værk. Udgangspunktet er, at forarbejderne udgør et empirisk materiale, hvor redaktioner og udvikling fra et tekststadie til et andet konkret fortæller om de valg, der er truffet i formgivningsprocessen.Forudsætningen for denne undersøgelse er tilvejebringelsen og organiseringen af det nødvendige empiriske materiale. Afhandlingen er betinget af ph.d.-projektets forudgående udforskning af H.C. Andersen samlingerne ved Det Kongelige Bibliotek, herunder især Collinske Samling 41,4o , der ifølge katalogbeskrivelsen består af ”Forskellige Hefter og løse Papirer, indeholdende spredte Optegnelser, Udkast, Ekscerpter o.l., tildels af A. selv samlet under Betegnelsen ”Tanker og Optegnelser til Afbenyttelse ved Stemning””. Udforskningens efterfølgende identifikation, selektion og transskription af forarbejder til analyse udgør afhandlingens grundforskningsdimension. Den metodiske tilgang til organiseringen og analyserne af forarbejderne er inspireret af den franske Critique Génétique, der i lighed med afhandlingen fokuserer på tekstproduktionens proces og dermed de dele af den kreative proces, hvorom man kan sige noget sikkert. Det er afhandlingens tese, at genetiske analyser af forarbejder kan bidrage væsentligt til nye fortolkninger af kendte værker. Der er tale om en kritisk og pragmatisk anvendelse af den genetiske metodik, der især har bidraget til systematiseringen af det, der i den genetiske terminologi kaldes for dossiererne: Samlingen af alle de tilgængelige håndskrevne manuskripter, der har været anvendt i det målrettede arbejde med at fremstille et litterært værk. For at kaste yderligere lys over det, der kendetegner de kreative processer i den sene del af H.C. Andersens forfatterskab inddrager jeg, hvad jeg har valgt at definere som prætekst: Udover elementerne fra dossiererne består præteksten af tekst-elementer, der ikke har været anvendt i den målrettede proces, men ikke desto mindre relaterer sig direkte til og danner forudsætning for de publicerede værker. Af samme grund inddrages også kreativitetsteoretiske og -psykologiske indfaldsvinkler og det diskuteres, i hvilket omfang disse kan bidrage til belysningen af H.C. Andersens kreativitet.Afhandlingen er monografisk og består af syv kapitler samt, i et selvstændigt bind, tre bilag, der gengiver de transskriberede dossierer til afhandlingens tre analyserede værker.Kapitel 1 udgør afhandlingens indledning og beskriver først udgangspunktet for ph.d.-projektet: Den musealt fostrede interesse for H.C. Andersens håndskrevne manuskripter og for forfatterens arbejde med formgivningen af værket. Jeg redegør i kapitlet for de forskningstraditioner, der knytter sig dels til studiet af H.C. Andersens forarbejder og dels til studiet af de kunstneriske processer, der ligger til grund for forfatterskabets værker. Her konstaterer jeg, at den hidtidige forskning på disse områder er af overraskende begrænset omfang, og at sigtet med den forskning, der er bedrevet på disse områder, er af en anden karakter end afhandlingens. Derefter redegør jeg for afhandlingens afgrænsning af empiri: Den er resultatet af en gennemgang af materialet i Det Kongelige Biblioteks H.C. Andersen-samlinger og af en efterfølgende vurdering af, til hvilke værker der er bevaret forarbejder i et omfang, som muliggør analyser af formgivningsprocessen. Jeg gør siden rede for den metodik, der er anvendt i projektets grundforskningsdel og for, at grundforskningsdelen gav anledning til at inddrage genetisk kritik som metodisk indfaldsvinkel til organiseringen og analyserne af de tre samlinger af forarbejder. Kapitlet afsluttes med projektets problemformulering, der pointerer de tre måder, hvorpå afhandlingen skal bidrage til den hidtidige H.C. Andersen forskning: Nemlig ved etableringen, transskriberingen og publikationen af tre samlinger af prætekst, ved introduktionen af genetisk analyse som metodisk indfaldsvinkel til fortolkning og ikke mindst belysning af kreative processer, samt ved en beskrivelse af de former for kreativitet, der manifesterer sig i kraft af analyserne, med inddragelse af kreativitetsteoretiske perspektiver. Kapitel 2 introducerer den metodiske indgangsvinkel til studiet af H.C. Andersens forarbejder. Der indledes med en skitsering af den historiske baggrund for etableringen af forfatterarkiver og af diskussionen om relevansen af studier i forfatteres ikke-publicerede manuskripter. Herefter opridses den franske litteraturkritiske skole Critique Genetique’s forudsætninger og afgrænsninger i forhold til filologiske retninger, som de tegner sig i artikler af de tre ’foregangsmænd’ Louis Hay, Jean Bellemin-Noël og Pierre Marc de Biasi, samt i Johnny Kondrups kritik af den genetiske skole. De genetiske procedurer og principper gennemgås og diskuteres med udgangspunkt i de Biasis skildring af den genetiske metode, og med henblik på, hvilke elementer der kan appliceres i afhandlingens analyser og hvilke, der ikke kan. I den metodologiske diskussion drøfter jeg den kritik, den genetiske skole har været genstand for. Jeg argumenterer for, at min egen pragmatiske annammelse af dele af de genetiske metodikker er betinget af det fælles fokus på processen og den fortolkende tilgang til analysen af manuskripterne, ligesom jeg præciserer, at min undersøgelse adskiller sig fra den genetiske kritik, hvad angår holdning til forfatterintention og biografi: Her er det min holdning, at de forskellige tekststadier ikke blot er sameksisterende, men at der er en grund til, at forfatteren har ladet et tekststadie publicere fremfor et andet. Selvom min undersøgelse ikke er biografisk orienteret i sit udgangspunkt, inddrager jeg desuden biografisk materiale i præteksten i det omfang, jeg kan argumentere for, at de belyser de kreative processer. Slutteligt redegør jeg for, hvordan jeg anvender de centrale begreber dossier og prætekst, som ovenfor beskrevet, samt begreberne værk (den publicerede tekst, ’kunstværket’) sluttekst (repræsenterer det punkt, hvor forfatteren har sluppet arbejdet med teksten) grundtekst (den bedste tilgængelige variant af den publicerede tekst) og idealtekst (ikke-publiceret, ikke-håndgribelig tekst: teksten fuldstændig renset for fejl). Kapitel 3, 4 og 5 udgør afhandlingens analysedel og indeholder fortolkninger af ”Det nye Aarhundredes Musa”, ”Iisjomfruen” og ”Tante Tandpine”, samt beskrivelse og analyse af deres dossierer og prætekst.Kapitel 3 indledes med en fortolkning af det poetologiske prosastykke med den essayagtige karakter; ”Det nye Aarhundredes Musa” (1861). Værket rummer ingen egentlig handling, men har eksplicit poetik i fokus. Efter en beskrivelse af prosastykkets tilblivelseshistoriske ramme præsenteres og analyseres værkets dossier, der består af en lang række optegnelser i studiehæfter foruden tre koncepter og et renskrift, samt et hidtil upubliceret koncept ”Udødelighed”. Den generelle udvikling i tekststadierne beskrives og enkelte tekstelementer detailstuderes. Den samlede prætekst etableres, og den kreative proces indkredses i det afsluttende afsnit, hvor jeg konstaterer, at ideen til en poetologisk digtning opstod godt 20 år før, end den målrettede proces initieredes. Præteksten og processen er atypiske i den forstand, at gennemskrivningerne ikke repræsenterer en udfoldning af handling eller karakterer, men derimod bl.a. en afsøgning af studiehæfternes poetologiske optegnelser. Præteksten viser i øvrigt et vidtforgrenet netværk af anekdoter, billeder, sentenser og personlige erfaringer, der er tilbagevendende igennem forfatterskabet. Den er exceptionelt gennemarbejdet, og i sammenhæng med redaktionernes karakter giver det indtryk af, at formgivningen, trods Andersens egen erklærede tilfredshed med værket, har voldt ham en del besvær.Kapitel 4 analyserer ”Iisjomfruen” (1861), H.C. Andersens suverænt længste ’historie’. Indledningen analyserer fortællingens særlige blanding af former fra eventyret, romanen, rejseskildringen og den fantastiske novelle og gør opmærksom på den dobbelthed og spejling, der opstår imellem den overordnede fortælling og den indlejrede fortælling om ”Ørnereden”. Den schweiziske tilblivelseshistorie skildres, og derefter redegøres for det meget omfangsrige og collageagtige dossier, der består af elementer fra såvel Det Kongelige Bibliotek som Odense Bys Museer. Beskrivelsen af den samlede prætekst godtgør, at fortællingen tager tilløb i form af udkast fra Schweiz i 1860, at den undervejs inddrager en lang række inter- og intratekstuelle referencer, og at renskriften især arbejder med at installere en (fantastisk) tøven, sproglige figurer og en afrundet slutning. Med analysen af prætekstens collageform argumenteres der for, at værket afspejler tilblivelsesprocessen, og at Andersen bevidst har anvendt en recycling-strategi i sin tilgang til materialet.Kapitel 5 beskæftiger sig med ”Tante Tandpine” (1872), af Andersen iscenesat som eventyrforfatterskabets punktum, og en af dets meget få egentlige rammefortællinger. Også her gælder det, at værkets konstruktion afspejler dets tilblivelse, og i øvrigt at udødelighedstematikken står centralt. Konceptet ”Udødelighed”, der har motiver tilfælles med slutteksten, inddrages da også i dossier og prætekst, der i øvrigt består af meget forskelligartede og fragmenterede udkast. Disse indgår især i sluttekstens indrammede fortælling, studentens efterladte manuskript. Det konstateres, at den kreative proces strækker sig over næsten 40 år og i øvrigt er præget af flere lange pauser imellem de mere målrettede skrivefaser. Det er kendetegnende for bevægelsen i teksten, at der sker en udvikling og en gensidig påvirkning af aforismer og sentenser, over karakterer, scenarier og monolog til det samlende punkt, hvor fragmenterne sammenstykkes i en collage-form indrammet af rammefortællingen. Den kreative proces er desuden kendetegnet ved at trække på en række tidlige, personlige og smertefulde erfaringer, og ved at H.C. Andersen helt exceptionelt har redigeret i teksten efter publiceringen af førsteudgaven. Kapitel 6 sammenfatter indledningsvis resultaterne af de tre forudgående analyser. Der tegnes et billede af en forfatter i stadig dialog med sit materiale. Præteksterne demonstrerer, hvordan slutteksterne har taget form igennem uhyre mange tilløb, bearbejdninger, omstruktureringer, genbrug, udbygninger og korrekturer. Jeg argumenterer for, at denne type formgivning kendetegner værker fra forfatterskabets start til slut og kan ses som udtryk for en bevidst strategi. Samtidig er individuelle træk i de tre prætekster udtryk for, hvilke genrer de søger at skrive sig ind i – eller ud af. I erkendelse af, at de genetiske analyser kun kan give et delvist billede af de kreative processer, inddrages andre indfaldsvinkler i kapitlet. Først gives et indblik i H.C. Andersens egne, selvsagt mere eller mindre iscenesatte betragtninger over sin kreativitet. Her bringes endnu et hidtil upubliceret udkast med titlen ”Tilfældets Poesi”. For at belyse, hvilke kreative mønstre der kan ligge bag den synlige, tekstlige progression, redegør jeg efterfølgende for klassiske kreativitetsmodeller, nyere produktorienteret kreativitetsteori ved især Mihaly Csikzentmihalyi og Teresa M. Amabile og kritikken af den ved Søren Harnow Klausen. De produktorienterede kreativitetsteoriers begrænsede udsigelsesværdi i forhold til afhandlingens formål giver derefter anledning til at adressere ældre, individpsykologiske kreativitetsteorier, der har netop det æstetiske udtryk som omdrejningspunkt. Her berør jeg Sigmund Freuds, Anton Ehrenszweigs og Carl Gustav Jungs teorier, og peger på, at sidstnævntes individuationsteori – med forbehold – kan anvendes til at anskueliggøre, hvordan den litterære skabelsesproces hænger sammen med det skabende individs behov for gennem kunsten at nå til en ny fortolkning af selvet i forhold til verden og dermed til en forening af sit væsens modsætninger. Kapitel 7 er afhandlingens afsluttende kapitel og indledes af en sammenfatning og perspektivering. Her sættes kapitel 6’s delkonklusion, Andersens egne betragtninger over sin kreativitet og de kreativitetsteoriske indfaldsvinkler i spil overfor hinanden med henblik på at danne et mere samlet billede af, hvordan H.C. Andersens kreative processer formede sig i den sene del af forfatterskabet. Tidsspandet for de tre prætekster anskueliggøres ved en model, ligesom forskellige måder at anskue Andersens kreative processer billedligøres med to andre modeller. Herefter diskuteres og evalueres afhandlingens genetisk inspirerede metode, og afslutningsvis redegøres for afhandlingens og det empiriske materiales potentielle formidlingsperspektiver, og der argumenteres for en bredere tilgængeliggørelse af H.C. Andersens håndskrevne manuskripter.Afhandlingen bidrager samlet med en ny viden om, hvordan anvendelsen af forfatterens forarbejder kan kaste friskt lys over i forvejen kendte værker og lede til bemærkelsesværdige ’fund’ i samlinger af hidtil upubliceret materiale. Den afliver en udbredt romantisk forestilling om H.C. Andersen som improvisator, og erstatter den med et billede af en forfatter, der arbejder bevidst og konstant med indsamling og formgivning af sit materiale. Og endelig kan afhandlingen i metodisk henseende ses som et empirisk funderet forslag om at operationalisere de genetiske studier i H.C. Andersen forskningen.The dissertation Fra strøtanke til værk – en genetisk undersøgelse af de kreative processer i den sene del af H.C. Andersens forfatterskab (From stray thought to work – A genetic study of the creative processes in the latter part of Hans Christian Andersen’s authorship) seeks to clarify the patterns and shaping that exist in Hans Christian Andersen’s creative processes as they find expression in the preserved drafts of the three tales ‘The New Century’s Goddess’ (1861), ‘The Ice Maiden’ (1861) and ‘Auntie Toothache’ (1872). The presentation attempts to clarify the creative process that takes place from the time the initial idea or memoranda are recorded to when the author has completed the shaping of the individual work. The point of departure is that the drafts constitute empirical material where editings and development from one textual stage to another provide us with tangible evidence as to the choices that have been made in the shaping process.The prerequisite for this investigation is the procurement and organisation of the necessary empirical material. The dissertation is conditioned by the PhD project’s preceding examination of Hans Christian Andersen collections at the Danish Royal Library, including in particular the Collin Collection 41.4o, which, according to the catalogue description, comprises ‘Various booklets and loose papers, containing scattered notes, sketches, excerpts and the like, collected partly by A. himself under the title “Thoughts and memoranda to be made use of when attuning”.’ The exploration’s subsequent identification, selection and transcription of the drafts for analysis constitutes the basic research dimension of the dissertation.The methodological approach to the organisation and analyses of the drafts is inspired by the French Critique Génétique, which, along lines similar to the dissertation, focuses on the text-production process and thereby those parts of the creative process about which one can say something certain. The main hypothesis of the dissertation is that genetic analyses of drafts can contribute considerably to new interpretations of well-known works. We are dealing with a critical and pragmatic use of genetic methodology, one that has contributed to the systematisation of what in genetic terminology are referred to as the dossiers: the collecting of all accessible handwritten manuscripts that have been used in the targeted efforts to produce a literary work.To shed further light on what characterises the creative processes in the latter part of Hans Christian Andersen’s literary work, I include what I have chosen to define as a pretext: apart from the elements from the dossiers, the pretext consists of textual elements that have not been made use of in the goal-oriented process, yet even so relate directly to and create the prerequisite for the published works. For the same reason, theoretical and psychological approaches to creativity are included, and a discussion takes place regarding the extent to which these can contribute to a clarification of Hans Christian Andersen’s creativity.Chapter 1 introduces the PhD project’s point of departure: the interest in Hans Christian Andersen’s handwritten manuscripts and in the author’s efforts to shape his work. In the chapter, I give an account of the research traditions that are linked to the study of Andersen’s draft work as well as of the artistic processes that underlie the works of his authorship. I show that research until the present is of surprisingly limited scope within these areas, and that the existing research is of a different nature to that of this dissertation. Next, I give an account of how the dissertation has marked out the empirical data – it is the result of going through the material of the Hans Christian Andersen Collections at The Royal Library and a subsequent evaluation of which works have preserved drafts of sufficience for it to be possible to carry out analyses of the shaping process. I then give an account of the methodology that has been used in the basic research section of the project and remark that this section resulted in the inclusion of genetic criticism as a methodological approach to the organisation and analyses of the three collections of drafts. The chapter concludes with the problem formulation, which emphasises the three ways in which the dissertation is to contribute to existing Andersen research: by establishing, transcribing and publishing three collections of pretext, by introducing genetic analysis as a methodological approach to interpretation and especially the clarification of creative processes, and by describing the forms of creativity that manifest themselves through the analyses, with the inclusion of creativity-theoretical perspectives.Chapter 2 introduces the methodological approach to the study of Andersen drafts. It begins with an overview of the historical background for the establishing of author archives and of the discussion of the relevance of studies dealing with the writer’s non-published manuscripts. It then outlines the assumptions and limits of the French school of literary criticism known as Critique Génétique in relation to the philological approaches, as they appear in articles of the three ‘pioneers’ Louis Hay, Jean Bellemin-Noël and Pierre Marc de Biasi as well as in Johnny Kondrup’s critique of the genetic school. The genetic procedures and principles are gone through and discussed, using Biasi’s description of the genetic method as a starting point, and in order to determine which elements can be applied in the analyses of the dissertation, and which cannot. In the methodological discussion I deal with the critique to which the genetic school has been subjected. I argue that my own pragmatic reception of parts of the genetic methodologies is determined by the shared focus on the process and the interpretative approach to the analysis of the manuscripts. I also underline that my investigation differs from genetic criticism as regards the attitude to the writer’s intention and biography: my attitude is that the various stages of the text not only co-exist but that there is a reason for the writer allowing a certain stage to be published rather than another stage. Although my examination is not biographically oriented in its point of departure, I also include biographical material in the pretext to the extent I am able to argue that such material sheds light on the creative processes. Finally, I explain how I intend to use the key concepts dossier and pretext, as described above, as well as the concepts work (the published text, the ‘work of art’) final text (representing the point at which the author has ceased to further modify the text), basic text (the best available variant of the published text) and ideal text (non-published, non-tangible text: the text rid of all errors). Chapters 3, 4 and 5 are the analytical section of the dissertation and contain interpretations of ‘The New Century’s Goddess’, ‘The Ice Maiden’ and ‘Auntie Toothache’ as well as a description and analysis of their dossiers and pretexts.Chapter 3 begins with an interpretation of the poetological piece of prose with an essay-like nature: ‘The New Century’s Goddess’ (1861). The work contains no real action, but focuses explicitly on poetics. After a description of the genesis and evolution of the piece of prose, the dossier of the work is presented and analysed. The dossier consists of a great number of jottings in notebooks as well as three rough drafts and a fair copy – plus an as yet unpublished rough draft ‘Immortality’. The overall development of the stages of the text is described and certain textual elements are studied in detail. The collected pretext is established and the cre
From stray thought to work:A genetic study of the creative processes in the latter part of Hans Christian Andersen’s authorship
No full textAmbitionen med afhandlingen Fra strøtanke til værk – en genetisk undersøgelse af de kreative processer i den sene del af H.C. Andersens forfatterskab er at afdække de mønstre og former, der aftegner sig i H.C. Andersens kreative processer, som de kommer til udtryk i de bevarede forarbejder til de tre fortællinger ”Det nye Aarhundredes Musa” (1861), ”Iisjomfruen” (1861) og ”Tante Tandpine” (1872). Fremstillingen søger at indkredse den kreative proces, der finder sted fra den første idé eller optegnelse nedfældes, indtil forfatteren slipper formgivningen af det enkelte værk. Udgangspunktet er, at forarbejderne udgør et empirisk materiale, hvor redaktioner og udvikling fra et tekststadie til et andet konkret fortæller om de valg, der er truffet i formgivningsprocessen.Forudsætningen for denne undersøgelse er tilvejebringelsen og organiseringen af det nødvendige empiriske materiale. Afhandlingen er betinget af ph.d.-projektets forudgående udforskning af H.C. Andersen samlingerne ved Det Kongelige Bibliotek, herunder især Collinske Samling 41,4o , der ifølge katalogbeskrivelsen består af ”Forskellige Hefter og løse Papirer, indeholdende spredte Optegnelser, Udkast, Ekscerpter o.l., tildels af A. selv samlet under Betegnelsen ”Tanker og Optegnelser til Afbenyttelse ved Stemning””. Udforskningens efterfølgende identifikation, selektion og transskription af forarbejder til analyse udgør afhandlingens grundforskningsdimension. Den metodiske tilgang til organiseringen og analyserne af forarbejderne er inspireret af den franske Critique Génétique, der i lighed med afhandlingen fokuserer på tekstproduktionens proces og dermed de dele af den kreative proces, hvorom man kan sige noget sikkert. Det er afhandlingens tese, at genetiske analyser af forarbejder kan bidrage væsentligt til nye fortolkninger af kendte værker. Der er tale om en kritisk og pragmatisk anvendelse af den genetiske metodik, der især har bidraget til systematiseringen af det, der i den genetiske terminologi kaldes for dossiererne: Samlingen af alle de tilgængelige håndskrevne manuskripter, der har været anvendt i det målrettede arbejde med at fremstille et litterært værk. For at kaste yderligere lys over det, der kendetegner de kreative processer i den sene del af H.C. Andersens forfatterskab inddrager jeg, hvad jeg har valgt at definere som prætekst: Udover elementerne fra dossiererne består præteksten af tekst-elementer, der ikke har været anvendt i den målrettede proces, men ikke desto mindre relaterer sig direkte til og danner forudsætning for de publicerede værker. Af samme grund inddrages også kreativitetsteoretiske og -psykologiske indfaldsvinkler og det diskuteres, i hvilket omfang disse kan bidrage til belysningen af H.C. Andersens kreativitet.Afhandlingen er monografisk og består af syv kapitler samt, i et selvstændigt bind, tre bilag, der gengiver de transskriberede dossierer til afhandlingens tre analyserede værker.Kapitel 1 udgør afhandlingens indledning og beskriver først udgangspunktet for ph.d.-projektet: Den musealt fostrede interesse for H.C. Andersens håndskrevne manuskripter og for forfatterens arbejde med formgivningen af værket. Jeg redegør i kapitlet for de forskningstraditioner, der knytter sig dels til studiet af H.C. Andersens forarbejder og dels til studiet af de kunstneriske processer, der ligger til grund for forfatterskabets værker. Her konstaterer jeg, at den hidtidige forskning på disse områder er af overraskende begrænset omfang, og at sigtet med den forskning, der er bedrevet på disse områder, er af en anden karakter end afhandlingens. Derefter redegør jeg for afhandlingens afgrænsning af empiri: Den er resultatet af en gennemgang af materialet i Det Kongelige Biblioteks H.C. Andersen-samlinger og af en efterfølgende vurdering af, til hvilke værker der er bevaret forarbejder i et omfang, som muliggør analyser af formgivningsprocessen. Jeg gør siden rede for den metodik, der er anvendt i projektets grundforskningsdel og for, at grundforskningsdelen gav anledning til at inddrage genetisk kritik som metodisk indfaldsvinkel til organiseringen og analyserne af de tre samlinger af forarbejder. Kapitlet afsluttes med projektets problemformulering, der pointerer de tre måder, hvorpå afhandlingen skal bidrage til den hidtidige H.C. Andersen forskning: Nemlig ved etableringen, transskriberingen og publikationen af tre samlinger af prætekst, ved introduktionen af genetisk analyse som metodisk indfaldsvinkel til fortolkning og ikke mindst belysning af kreative processer, samt ved en beskrivelse af de former for kreativitet, der manifesterer sig i kraft af analyserne, med inddragelse af kreativitetsteoretiske perspektiver. Kapitel 2 introducerer den metodiske indgangsvinkel til studiet af H.C. Andersens forarbejder. Der indledes med en skitsering af den historiske baggrund for etableringen af forfatterarkiver og af diskussionen om relevansen af studier i forfatteres ikke-publicerede manuskripter. Herefter opridses den franske litteraturkritiske skole Critique Genetique’s forudsætninger og afgrænsninger i forhold til filologiske retninger, som de tegner sig i artikler af de tre ’foregangsmænd’ Louis Hay, Jean Bellemin-Noël og Pierre Marc de Biasi, samt i Johnny Kondrups kritik af den genetiske skole. De genetiske procedurer og principper gennemgås og diskuteres med udgangspunkt i de Biasis skildring af den genetiske metode, og med henblik på, hvilke elementer der kan appliceres i afhandlingens analyser og hvilke, der ikke kan. I den metodologiske diskussion drøfter jeg den kritik, den genetiske skole har været genstand for. Jeg argumenterer for, at min egen pragmatiske annammelse af dele af de genetiske metodikker er betinget af det fælles fokus på processen og den fortolkende tilgang til analysen af manuskripterne, ligesom jeg præciserer, at min undersøgelse adskiller sig fra den genetiske kritik, hvad angår holdning til forfatterintention og biografi: Her er det min holdning, at de forskellige tekststadier ikke blot er sameksisterende, men at der er en grund til, at forfatteren har ladet et tekststadie publicere fremfor et andet. Selvom min undersøgelse ikke er biografisk orienteret i sit udgangspunkt, inddrager jeg desuden biografisk materiale i præteksten i det omfang, jeg kan argumentere for, at de belyser de kreative processer. Slutteligt redegør jeg for, hvordan jeg anvender de centrale begreber dossier og prætekst, som ovenfor beskrevet, samt begreberne værk (den publicerede tekst, ’kunstværket’) sluttekst (repræsenterer det punkt, hvor forfatteren har sluppet arbejdet med teksten) grundtekst (den bedste tilgængelige variant af den publicerede tekst) og idealtekst (ikke-publiceret, ikke-håndgribelig tekst: teksten fuldstændig renset for fejl). Kapitel 3, 4 og 5 udgør afhandlingens analysedel og indeholder fortolkninger af ”Det nye Aarhundredes Musa”, ”Iisjomfruen” og ”Tante Tandpine”, samt beskrivelse og analyse af deres dossierer og prætekst.Kapitel 3 indledes med en fortolkning af det poetologiske prosastykke med den essayagtige karakter; ”Det nye Aarhundredes Musa” (1861). Værket rummer ingen egentlig handling, men har eksplicit poetik i fokus. Efter en beskrivelse af prosastykkets tilblivelseshistoriske ramme præsenteres og analyseres værkets dossier, der består af en lang række optegnelser i studiehæfter foruden tre koncepter og et renskrift, samt et hidtil upubliceret koncept ”Udødelighed”. Den generelle udvikling i tekststadierne beskrives og enkelte tekstelementer detailstuderes. Den samlede prætekst etableres, og den kreative proces indkredses i det afsluttende afsnit, hvor jeg konstaterer, at ideen til en poetologisk digtning opstod godt 20 år før, end den målrettede proces initieredes. Præteksten og processen er atypiske i den forstand, at gennemskrivningerne ikke repræsenterer en udfoldning af handling eller karakterer, men derimod bl.a. en afsøgning af studiehæfternes poetologiske optegnelser. Præteksten viser i øvrigt et vidtforgrenet netværk af anekdoter, billeder, sentenser og personlige erfaringer, der er tilbagevendende igennem forfatterskabet. Den er exceptionelt gennemarbejdet, og i sammenhæng med redaktionernes karakter giver det indtryk af, at formgivningen, trods Andersens egen erklærede tilfredshed med værket, har voldt ham en del besvær.Kapitel 4 analyserer ”Iisjomfruen” (1861), H.C. Andersens suverænt længste ’historie’. Indledningen analyserer fortællingens særlige blanding af former fra eventyret, romanen, rejseskildringen og den fantastiske novelle og gør opmærksom på den dobbelthed og spejling, der opstår imellem den overordnede fortælling og den indlejrede fortælling om ”Ørnereden”. Den schweiziske tilblivelseshistorie skildres, og derefter redegøres for det meget omfangsrige og collageagtige dossier, der består af elementer fra såvel Det Kongelige Bibliotek som Odense Bys Museer. Beskrivelsen af den samlede prætekst godtgør, at fortællingen tager tilløb i form af udkast fra Schweiz i 1860, at den undervejs inddrager en lang række inter- og intratekstuelle referencer, og at renskriften især arbejder med at installere en (fantastisk) tøven, sproglige figurer og en afrundet slutning. Med analysen af prætekstens collageform argumenteres der for, at værket afspejler tilblivelsesprocessen, og at Andersen bevidst har anvendt en recycling-strategi i sin tilgang til materialet.Kapitel 5 beskæftiger sig med ”Tante Tandpine” (1872), af Andersen iscenesat som eventyrforfatterskabets punktum, og en af dets meget få egentlige rammefortællinger. Også her gælder det, at værkets konstruktion afspejler dets tilblivelse, og i øvrigt at udødelighedstematikken står centralt. Konceptet ”Udødelighed”, der har motiver tilfælles med slutteksten, inddrages da også i dossier og prætekst, der i øvrigt består af meget forskelligartede og fragmenterede udkast. Disse indgår især i sluttekstens indrammede fortælling, studentens efterladte manuskript. Det konstateres, at den kreative proces strækker sig over næsten 40 år og i øvrigt er præget af flere lange pauser imellem de mere målrettede skrivefaser. Det er kendetegnende for bevægelsen i teksten, at der sker en udvikling og en gensidig påvirkning af aforismer og sentenser, over karakterer, scenarier og monolog til det samlende punkt, hvor fragmenterne sammenstykkes i en collage-form indrammet af rammefortællingen. Den kreative proces er desuden kendetegnet ved at trække på en række tidlige, personlige og smertefulde erfaringer, og ved at H.C. Andersen helt exceptionelt har redigeret i teksten efter publiceringen af førsteudgaven. Kapitel 6 sammenfatter indledningsvis resultaterne af de tre forudgående analyser. Der tegnes et billede af en forfatter i stadig dialog med sit materiale. Præteksterne demonstrerer, hvordan slutteksterne har taget form igennem uhyre mange tilløb, bearbejdninger, omstruktureringer, genbrug, udbygninger og korrekturer. Jeg argumenterer for, at denne type formgivning kendetegner værker fra forfatterskabets start til slut og kan ses som udtryk for en bevidst strategi. Samtidig er individuelle træk i de tre prætekster udtryk for, hvilke genrer de søger at skrive sig ind i – eller ud af. I erkendelse af, at de genetiske analyser kun kan give et delvist billede af de kreative processer, inddrages andre indfaldsvinkler i kapitlet. Først gives et indblik i H.C. Andersens egne, selvsagt mere eller mindre iscenesatte betragtninger over sin kreativitet. Her bringes endnu et hidtil upubliceret udkast med titlen ”Tilfældets Poesi”. For at belyse, hvilke kreative mønstre der kan ligge bag den synlige, tekstlige progression, redegør jeg efterfølgende for klassiske kreativitetsmodeller, nyere produktorienteret kreativitetsteori ved især Mihaly Csikzentmihalyi og Teresa M. Amabile og kritikken af den ved Søren Harnow Klausen. De produktorienterede kreativitetsteoriers begrænsede udsigelsesværdi i forhold til afhandlingens formål giver derefter anledning til at adressere ældre, individpsykologiske kreativitetsteorier, der har netop det æstetiske udtryk som omdrejningspunkt. Her berør jeg Sigmund Freuds, Anton Ehrenszweigs og Carl Gustav Jungs teorier, og peger på, at sidstnævntes individuationsteori – med forbehold – kan anvendes til at anskueliggøre, hvordan den litterære skabelsesproces hænger sammen med det skabende individs behov for gennem kunsten at nå til en ny fortolkning af selvet i forhold til verden og dermed til en forening af sit væsens modsætninger. Kapitel 7 er afhandlingens afsluttende kapitel og indledes af en sammenfatning og perspektivering. Her sættes kapitel 6’s delkonklusion, Andersens egne betragtninger over sin kreativitet og de kreativitetsteoriske indfaldsvinkler i spil overfor hinanden med henblik på at danne et mere samlet billede af, hvordan H.C. Andersens kreative processer formede sig i den sene del af forfatterskabet. Tidsspandet for de tre prætekster anskueliggøres ved en model, ligesom forskellige måder at anskue Andersens kreative processer billedligøres med to andre modeller. Herefter diskuteres og evalueres afhandlingens genetisk inspirerede metode, og afslutningsvis redegøres for afhandlingens og det empiriske materiales potentielle formidlingsperspektiver, og der argumenteres for en bredere tilgængeliggørelse af H.C. Andersens håndskrevne manuskripter.Afhandlingen bidrager samlet med en ny viden om, hvordan anvendelsen af forfatterens forarbejder kan kaste friskt lys over i forvejen kendte værker og lede til bemærkelsesværdige ’fund’ i samlinger af hidtil upubliceret materiale. Den afliver en udbredt romantisk forestilling om H.C. Andersen som improvisator, og erstatter den med et billede af en forfatter, der arbejder bevidst og konstant med indsamling og formgivning af sit materiale. Og endelig kan afhandlingen i metodisk henseende ses som et empirisk funderet forslag om at operationalisere de genetiske studier i H.C. Andersen forskningen.The dissertation Fra strøtanke til værk – en genetisk undersøgelse af de kreative processer i den sene del af H.C. Andersens forfatterskab (From stray thought to work – A genetic study of the creative processes in the latter part of Hans Christian Andersen’s authorship) seeks to clarify the patterns and shaping that exist in Hans Christian Andersen’s creative processes as they find expression in the preserved drafts of the three tales ‘The New Century’s Goddess’ (1861), ‘The Ice Maiden’ (1861) and ‘Auntie Toothache’ (1872). The presentation attempts to clarify the creative process that takes place from the time the initial idea or memoranda are recorded to when the author has completed the shaping of the individual work. The point of departure is that the drafts constitute empirical material where editings and development from one textual stage to another provide us with tangible evidence as to the choices that have been made in the shaping process.The prerequisite for this investigation is the procurement and organisation of the necessary empirical material. The dissertation is conditioned by the PhD project’s preceding examination of Hans Christian Andersen collections at the Danish Royal Library, including in particular the Collin Collection 41.4o, which, according to the catalogue description, comprises ‘Various booklets and loose papers, containing scattered notes, sketches, excerpts and the like, collected partly by A. himself under the title “Thoughts and memoranda to be made use of when attuning”.’ The exploration’s subsequent identification, selection and transcription of the drafts for analysis constitutes the basic research dimension of the dissertation.The methodological approach to the organisation and analyses of the drafts is inspired by the French Critique Génétique, which, along lines similar to the dissertation, focuses on the text-production process and thereby those parts of the creative process about which one can say something certain. The main hypothesis of the dissertation is that genetic analyses of drafts can contribute considerably to new interpretations of well-known works. We are dealing with a critical and pragmatic use of genetic methodology, one that has contributed to the systematisation of what in genetic terminology are referred to as the dossiers: the collecting of all accessible handwritten manuscripts that have been used in the targeted efforts to produce a literary work.To shed further light on what characterises the creative processes in the latter part of Hans Christian Andersen’s literary work, I include what I have chosen to define as a pretext: apart from the elements from the dossiers, the pretext consists of textual elements that have not been made use of in the goal-oriented process, yet even so relate directly to and create the prerequisite for the published works. For the same reason, theoretical and psychological approaches to creativity are included, and a discussion takes place regarding the extent to which these can contribute to a clarification of Hans Christian Andersen’s creativity.Chapter 1 introduces the PhD project’s point of departure: the interest in Hans Christian Andersen’s handwritten manuscripts and in the author’s efforts to shape his work. In the chapter, I give an account of the research traditions that are linked to the study of Andersen’s draft work as well as of the artistic processes that underlie the works of his authorship. I show that research until the present is of surprisingly limited scope within these areas, and that the existing research is of a different nature to that of this dissertation. Next, I give an account of how the dissertation has marked out the empirical data – it is the result of going through the material of the Hans Christian Andersen Collections at The Royal Library and a subsequent evaluation of which works have preserved drafts of sufficience for it to be possible to carry out analyses of the shaping process. I then give an account of the methodology that has been used in the basic research section of the project and remark that this section resulted in the inclusion of genetic criticism as a methodological approach to the organisation and analyses of the three collections of drafts. The chapter concludes with the problem formulation, which emphasises the three ways in which the dissertation is to contribute to existing Andersen research: by establishing, transcribing and publishing three collections of pretext, by introducing genetic analysis as a methodological approach to interpretation and especially the clarification of creative processes, and by describing the forms of creativity that manifest themselves through the analyses, with the inclusion of creativity-theoretical perspectives.Chapter 2 introduces the methodological approach to the study of Andersen drafts. It begins with an overview of the historical background for the establishing of author archives and of the discussion of the relevance of studies dealing with the writer’s non-published manuscripts. It then outlines the assumptions and limits of the French school of literary criticism known as Critique Génétique in relation to the philological approaches, as they appear in articles of the three ‘pioneers’ Louis Hay, Jean Bellemin-Noël and Pierre Marc de Biasi as well as in Johnny Kondrup’s critique of the genetic school. The genetic procedures and principles are gone through and discussed, using Biasi’s description of the genetic method as a starting point, and in order to determine which elements can be applied in the analyses of the dissertation, and which cannot. In the methodological discussion I deal with the critique to which the genetic school has been subjected. I argue that my own pragmatic reception of parts of the genetic methodologies is determined by the shared focus on the process and the interpretative approach to the analysis of the manuscripts. I also underline that my investigation differs from genetic criticism as regards the attitude to the writer’s intention and biography: my attitude is that the various stages of the text not only co-exist but that there is a reason for the writer allowing a certain stage to be published rather than another stage. Although my examination is not biographically oriented in its point of departure, I also include biographical material in the pretext to the extent I am able to argue that such material sheds light on the creative processes. Finally, I explain how I intend to use the key concepts dossier and pretext, as described above, as well as the concepts work (the published text, the ‘work of art’) final text (representing the point at which the author has ceased to further modify the text), basic text (the best available variant of the published text) and ideal text (non-published, non-tangible text: the text rid of all errors). Chapters 3, 4 and 5 are the analytical section of the dissertation and contain interpretations of ‘The New Century’s Goddess’, ‘The Ice Maiden’ and ‘Auntie Toothache’ as well as a description and analysis of their dossiers and pretexts.Chapter 3 begins with an interpretation of the poetological piece of prose with an essay-like nature: ‘The New Century’s Goddess’ (1861). The work contains no real action, but focuses explicitly on poetics. After a description of the genesis and evolution of the piece of prose, the dossier of the work is presented and analysed. The dossier consists of a great number of jottings in notebooks as well as three rough drafts and a fair copy – plus an as yet unpublished rough draft ‘Immortality’. The overall development of the stages of the text is described and certain textual elements are studied in detail. The collected pretext is established and the cre
From stray thought to work:A genetic study of the creative processes in the latter part of Hans Christian Andersen’s authorship
No full textAmbitionen med afhandlingen Fra strøtanke til værk – en genetisk undersøgelse af de kreative processer i den sene del af H.C. Andersens forfatterskab er at afdække de mønstre og former, der aftegner sig i H.C. Andersens kreative processer, som de kommer til udtryk i de bevarede forarbejder til de tre fortællinger ”Det nye Aarhundredes Musa” (1861), ”Iisjomfruen” (1861) og ”Tante Tandpine” (1872). Fremstillingen søger at indkredse den kreative proces, der finder sted fra den første idé eller optegnelse nedfældes, indtil forfatteren slipper formgivningen af det enkelte værk. Udgangspunktet er, at forarbejderne udgør et empirisk materiale, hvor redaktioner og udvikling fra et tekststadie til et andet konkret fortæller om de valg, der er truffet i formgivningsprocessen.Forudsætningen for denne undersøgelse er tilvejebringelsen og organiseringen af det nødvendige empiriske materiale. Afhandlingen er betinget af ph.d.-projektets forudgående udforskning af H.C. Andersen samlingerne ved Det Kongelige Bibliotek, herunder især Collinske Samling 41,4o , der ifølge katalogbeskrivelsen består af ”Forskellige Hefter og løse Papirer, indeholdende spredte Optegnelser, Udkast, Ekscerpter o.l., tildels af A. selv samlet under Betegnelsen ”Tanker og Optegnelser til Afbenyttelse ved Stemning””. Udforskningens efterfølgende identifikation, selektion og transskription af forarbejder til analyse udgør afhandlingens grundforskningsdimension. Den metodiske tilgang til organiseringen og analyserne af forarbejderne er inspireret af den franske Critique Génétique, der i lighed med afhandlingen fokuserer på tekstproduktionens proces og dermed de dele af den kreative proces, hvorom man kan sige noget sikkert. Det er afhandlingens tese, at genetiske analyser af forarbejder kan bidrage væsentligt til nye fortolkninger af kendte værker. Der er tale om en kritisk og pragmatisk anvendelse af den genetiske metodik, der især har bidraget til systematiseringen af det, der i den genetiske terminologi kaldes for dossiererne: Samlingen af alle de tilgængelige håndskrevne manuskripter, der har været anvendt i det målrettede arbejde med at fremstille et litterært værk. For at kaste yderligere lys over det, der kendetegner de kreative processer i den sene del af H.C. Andersens forfatterskab inddrager jeg, hvad jeg har valgt at definere som prætekst: Udover elementerne fra dossiererne består præteksten af tekst-elementer, der ikke har været anvendt i den målrettede proces, men ikke desto mindre relaterer sig direkte til og danner forudsætning for de publicerede værker. Af samme grund inddrages også kreativitetsteoretiske og -psykologiske indfaldsvinkler og det diskuteres, i hvilket omfang disse kan bidrage til belysningen af H.C. Andersens kreativitet.Afhandlingen er monografisk og består af syv kapitler samt, i et selvstændigt bind, tre bilag, der gengiver de transskriberede dossierer til afhandlingens tre analyserede værker.Kapitel 1 udgør afhandlingens indledning og beskriver først udgangspunktet for ph.d.-projektet: Den musealt fostrede interesse for H.C. Andersens håndskrevne manuskripter og for forfatterens arbejde med formgivningen af værket. Jeg redegør i kapitlet for de forskningstraditioner, der knytter sig dels til studiet af H.C. Andersens forarbejder og dels til studiet af de kunstneriske processer, der ligger til grund for forfatterskabets værker. Her konstaterer jeg, at den hidtidige forskning på disse områder er af overraskende begrænset omfang, og at sigtet med den forskning, der er bedrevet på disse områder, er af en anden karakter end afhandlingens. Derefter redegør jeg for afhandlingens afgrænsning af empiri: Den er resultatet af en gennemgang af materialet i Det Kongelige Biblioteks H.C. Andersen-samlinger og af en efterfølgende vurdering af, til hvilke værker der er bevaret forarbejder i et omfang, som muliggør analyser af formgivningsprocessen. Jeg gør siden rede for den metodik, der er anvendt i projektets grundforskningsdel og for, at grundforskningsdelen gav anledning til at inddrage genetisk kritik som metodisk indfaldsvinkel til organiseringen og analyserne af de tre samlinger af forarbejder. Kapitlet afsluttes med projektets problemformulering, der pointerer de tre måder, hvorpå afhandlingen skal bidrage til den hidtidige H.C. Andersen forskning: Nemlig ved etableringen, transskriberingen og publikationen af tre samlinger af prætekst, ved introduktionen af genetisk analyse som metodisk indfaldsvinkel til fortolkning og ikke mindst belysning af kreative processer, samt ved en beskrivelse af de former for kreativitet, der manifesterer sig i kraft af analyserne, med inddragelse af kreativitetsteoretiske perspektiver. Kapitel 2 introducerer den metodiske indgangsvinkel til studiet af H.C. Andersens forarbejder. Der indledes med en skitsering af den historiske baggrund for etableringen af forfatterarkiver og af diskussionen om relevansen af studier i forfatteres ikke-publicerede manuskripter. Herefter opridses den franske litteraturkritiske skole Critique Genetique’s forudsætninger og afgrænsninger i forhold til filologiske retninger, som de tegner sig i artikler af de tre ’foregangsmænd’ Louis Hay, Jean Bellemin-Noël og Pierre Marc de Biasi, samt i Johnny Kondrups kritik af den genetiske skole. De genetiske procedurer og principper gennemgås og diskuteres med udgangspunkt i de Biasis skildring af den genetiske metode, og med henblik på, hvilke elementer der kan appliceres i afhandlingens analyser og hvilke, der ikke kan. I den metodologiske diskussion drøfter jeg den kritik, den genetiske skole har været genstand for. Jeg argumenterer for, at min egen pragmatiske annammelse af dele af de genetiske metodikker er betinget af det fælles fokus på processen og den fortolkende tilgang til analysen af manuskripterne, ligesom jeg præciserer, at min undersøgelse adskiller sig fra den genetiske kritik, hvad angår holdning til forfatterintention og biografi: Her er det min holdning, at de forskellige tekststadier ikke blot er sameksisterende, men at der er en grund til, at forfatteren har ladet et tekststadie publicere fremfor et andet. Selvom min undersøgelse ikke er biografisk orienteret i sit udgangspunkt, inddrager jeg desuden biografisk materiale i præteksten i det omfang, jeg kan argumentere for, at de belyser de kreative processer. Slutteligt redegør jeg for, hvordan jeg anvender de centrale begreber dossier og prætekst, som ovenfor beskrevet, samt begreberne værk (den publicerede tekst, ’kunstværket’) sluttekst (repræsenterer det punkt, hvor forfatteren har sluppet arbejdet med teksten) grundtekst (den bedste tilgængelige variant af den publicerede tekst) og idealtekst (ikke-publiceret, ikke-håndgribelig tekst: teksten fuldstændig renset for fejl). Kapitel 3, 4 og 5 udgør afhandlingens analysedel og indeholder fortolkninger af ”Det nye Aarhundredes Musa”, ”Iisjomfruen” og ”Tante Tandpine”, samt beskrivelse og analyse af deres dossierer og prætekst.Kapitel 3 indledes med en fortolkning af det poetologiske prosastykke med den essayagtige karakter; ”Det nye Aarhundredes Musa” (1861). Værket rummer ingen egentlig handling, men har eksplicit poetik i fokus. Efter en beskrivelse af prosastykkets tilblivelseshistoriske ramme præsenteres og analyseres værkets dossier, der består af en lang række optegnelser i studiehæfter foruden tre koncepter og et renskrift, samt et hidtil upubliceret koncept ”Udødelighed”. Den generelle udvikling i tekststadierne beskrives og enkelte tekstelementer detailstuderes. Den samlede prætekst etableres, og den kreative proces indkredses i det afsluttende afsnit, hvor jeg konstaterer, at ideen til en poetologisk digtning opstod godt 20 år før, end den målrettede proces initieredes. Præteksten og processen er atypiske i den forstand, at gennemskrivningerne ikke repræsenterer en udfoldning af handling eller karakterer, men derimod bl.a. en afsøgning af studiehæfternes poetologiske optegnelser. Præteksten viser i øvrigt et vidtforgrenet netværk af anekdoter, billeder, sentenser og personlige erfaringer, der er tilbagevendende igennem forfatterskabet. Den er exceptionelt gennemarbejdet, og i sammenhæng med redaktionernes karakter giver det indtryk af, at formgivningen, trods Andersens egen erklærede tilfredshed med værket, har voldt ham en del besvær.Kapitel 4 analyserer ”Iisjomfruen” (1861), H.C. Andersens suverænt længste ’historie’. Indledningen analyserer fortællingens særlige blanding af former fra eventyret, romanen, rejseskildringen og den fantastiske novelle og gør opmærksom på den dobbelthed og spejling, der opstår imellem den overordnede fortælling og den indlejrede fortælling om ”Ørnereden”. Den schweiziske tilblivelseshistorie skildres, og derefter redegøres for det meget omfangsrige og collageagtige dossier, der består af elementer fra såvel Det Kongelige Bibliotek som Odense Bys Museer. Beskrivelsen af den samlede prætekst godtgør, at fortællingen tager tilløb i form af udkast fra Schweiz i 1860, at den undervejs inddrager en lang række inter- og intratekstuelle referencer, og at renskriften især arbejder med at installere en (fantastisk) tøven, sproglige figurer og en afrundet slutning. Med analysen af prætekstens collageform argumenteres der for, at værket afspejler tilblivelsesprocessen, og at Andersen bevidst har anvendt en recycling-strategi i sin tilgang til materialet.Kapitel 5 beskæftiger sig med ”Tante Tandpine” (1872), af Andersen iscenesat som eventyrforfatterskabets punktum, og en af dets meget få egentlige rammefortællinger. Også her gælder det, at værkets konstruktion afspejler dets tilblivelse, og i øvrigt at udødelighedstematikken står centralt. Konceptet ”Udødelighed”, der har motiver tilfælles med slutteksten, inddrages da også i dossier og prætekst, der i øvrigt består af meget forskelligartede og fragmenterede udkast. Disse indgår især i sluttekstens indrammede fortælling, studentens efterladte manuskript. Det konstateres, at den kreative proces strækker sig over næsten 40 år og i øvrigt er præget af flere lange pauser imellem de mere målrettede skrivefaser. Det er kendetegnende for bevægelsen i teksten, at der sker en udvikling og en gensidig påvirkning af aforismer og sentenser, over karakterer, scenarier og monolog til det samlende punkt, hvor fragmenterne sammenstykkes i en collage-form indrammet af rammefortællingen. Den kreative proces er desuden kendetegnet ved at trække på en række tidlige, personlige og smertefulde erfaringer, og ved at H.C. Andersen helt exceptionelt har redigeret i teksten efter publiceringen af førsteudgaven. Kapitel 6 sammenfatter indledningsvis resultaterne af de tre forudgående analyser. Der tegnes et billede af en forfatter i stadig dialog med sit materiale. Præteksterne demonstrerer, hvordan slutteksterne har taget form igennem uhyre mange tilløb, bearbejdninger, omstruktureringer, genbrug, udbygninger og korrekturer. Jeg argumenterer for, at denne type formgivning kendetegner værker fra forfatterskabets start til slut og kan ses som udtryk for en bevidst strategi. Samtidig er individuelle træk i de tre prætekster udtryk for, hvilke genrer de søger at skrive sig ind i – eller ud af. I erkendelse af, at de genetiske analyser kun kan give et delvist billede af de kreative processer, inddrages andre indfaldsvinkler i kapitlet. Først gives et indblik i H.C. Andersens egne, selvsagt mere eller mindre iscenesatte betragtninger over sin kreativitet. Her bringes endnu et hidtil upubliceret udkast med titlen ”Tilfældets Poesi”. For at belyse, hvilke kreative mønstre der kan ligge bag den synlige, tekstlige progression, redegør jeg efterfølgende for klassiske kreativitetsmodeller, nyere produktorienteret kreativitetsteori ved især Mihaly Csikzentmihalyi og Teresa M. Amabile og kritikken af den ved Søren Harnow Klausen. De produktorienterede kreativitetsteoriers begrænsede udsigelsesværdi i forhold til afhandlingens formål giver derefter anledning til at adressere ældre, individpsykologiske kreativitetsteorier, der har netop det æstetiske udtryk som omdrejningspunkt. Her berør jeg Sigmund Freuds, Anton Ehrenszweigs og Carl Gustav Jungs teorier, og peger på, at sidstnævntes individuationsteori – med forbehold – kan anvendes til at anskueliggøre, hvordan den litterære skabelsesproces hænger sammen med det skabende individs behov for gennem kunsten at nå til en ny fortolkning af selvet i forhold til verden og dermed til en forening af sit væsens modsætninger. Kapitel 7 er afhandlingens afsluttende kapitel og indledes af en sammenfatning og perspektivering. Her sættes kapitel 6’s delkonklusion, Andersens egne betragtninger over sin kreativitet og de kreativitetsteoriske indfaldsvinkler i spil overfor hinanden med henblik på at danne et mere samlet billede af, hvordan H.C. Andersens kreative processer formede sig i den sene del af forfatterskabet. Tidsspandet for de tre prætekster anskueliggøres ved en model, ligesom forskellige måder at anskue Andersens kreative processer billedligøres med to andre modeller. Herefter diskuteres og evalueres afhandlingens genetisk inspirerede metode, og afslutningsvis redegøres for afhandlingens og det empiriske materiales potentielle formidlingsperspektiver, og der argumenteres for en bredere tilgængeliggørelse af H.C. Andersens håndskrevne manuskripter.Afhandlingen bidrager samlet med en ny viden om, hvordan anvendelsen af forfatterens forarbejder kan kaste friskt lys over i forvejen kendte værker og lede til bemærkelsesværdige ’fund’ i samlinger af hidtil upubliceret materiale. Den afliver en udbredt romantisk forestilling om H.C. Andersen som improvisator, og erstatter den med et billede af en forfatter, der arbejder bevidst og konstant med indsamling og formgivning af sit materiale. Og endelig kan afhandlingen i metodisk henseende ses som et empirisk funderet forslag om at operationalisere de genetiske studier i H.C. Andersen forskningen.The dissertation Fra strøtanke til værk – en genetisk undersøgelse af de kreative processer i den sene del af H.C. Andersens forfatterskab (From stray thought to work – A genetic study of the creative processes in the latter part of Hans Christian Andersen’s authorship) seeks to clarify the patterns and shaping that exist in Hans Christian Andersen’s creative processes as they find expression in the preserved drafts of the three tales ‘The New Century’s Goddess’ (1861), ‘The Ice Maiden’ (1861) and ‘Auntie Toothache’ (1872). The presentation attempts to clarify the creative process that takes place from the time the initial idea or memoranda are recorded to when the author has completed the shaping of the individual work. The point of departure is that the drafts constitute empirical material where editings and development from one textual stage to another provide us with tangible evidence as to the choices that have been made in the shaping process.The prerequisite for this investigation is the procurement and organisation of the necessary empirical material. The dissertation is conditioned by the PhD project’s preceding examination of Hans Christian Andersen collections at the Danish Royal Library, including in particular the Collin Collection 41.4o, which, according to the catalogue description, comprises ‘Various booklets and loose papers, containing scattered notes, sketches, excerpts and the like, collected partly by A. himself under the title “Thoughts and memoranda to be made use of when attuning”.’ The exploration’s subsequent identification, selection and transcription of the drafts for analysis constitutes the basic research dimension of the dissertation.The methodological approach to the organisation and analyses of the drafts is inspired by the French Critique Génétique, which, along lines similar to the dissertation, focuses on the text-production process and thereby those parts of the creative process about which one can say something certain. The main hypothesis of the dissertation is that genetic analyses of drafts can contribute considerably to new interpretations of well-known works. We are dealing with a critical and pragmatic use of genetic methodology, one that has contributed to the systematisation of what in genetic terminology are referred to as the dossiers: the collecting of all accessible handwritten manuscripts that have been used in the targeted efforts to produce a literary work.To shed further light on what characterises the creative processes in the latter part of Hans Christian Andersen’s literary work, I include what I have chosen to define as a pretext: apart from the elements from the dossiers, the pretext consists of textual elements that have not been made use of in the goal-oriented process, yet even so relate directly to and create the prerequisite for the published works. For the same reason, theoretical and psychological approaches to creativity are included, and a discussion takes place regarding the extent to which these can contribute to a clarification of Hans Christian Andersen’s creativity.Chapter 1 introduces the PhD project’s point of departure: the interest in Hans Christian Andersen’s handwritten manuscripts and in the author’s efforts to shape his work. In the chapter, I give an account of the research traditions that are linked to the study of Andersen’s draft work as well as of the artistic processes that underlie the works of his authorship. I show that research until the present is of surprisingly limited scope within these areas, and that the existing research is of a different nature to that of this dissertation. Next, I give an account of how the dissertation has marked out the empirical data – it is the result of going through the material of the Hans Christian Andersen Collections at The Royal Library and a subsequent evaluation of which works have preserved drafts of sufficience for it to be possible to carry out analyses of the shaping process. I then give an account of the methodology that has been used in the basic research section of the project and remark that this section resulted in the inclusion of genetic criticism as a methodological approach to the organisation and analyses of the three collections of drafts. The chapter concludes with the problem formulation, which emphasises the three ways in which the dissertation is to contribute to existing Andersen research: by establishing, transcribing and publishing three collections of pretext, by introducing genetic analysis as a methodological approach to interpretation and especially the clarification of creative processes, and by describing the forms of creativity that manifest themselves through the analyses, with the inclusion of creativity-theoretical perspectives.Chapter 2 introduces the methodological approach to the study of Andersen drafts. It begins with an overview of the historical background for the establishing of author archives and of the discussion of the relevance of studies dealing with the writer’s non-published manuscripts. It then outlines the assumptions and limits of the French school of literary criticism known as Critique Génétique in relation to the philological approaches, as they appear in articles of the three ‘pioneers’ Louis Hay, Jean Bellemin-Noël and Pierre Marc de Biasi as well as in Johnny Kondrup’s critique of the genetic school. The genetic procedures and principles are gone through and discussed, using Biasi’s description of the genetic method as a starting point, and in order to determine which elements can be applied in the analyses of the dissertation, and which cannot. In the methodological discussion I deal with the critique to which the genetic school has been subjected. I argue that my own pragmatic reception of parts of the genetic methodologies is determined by the shared focus on the process and the interpretative approach to the analysis of the manuscripts. I also underline that my investigation differs from genetic criticism as regards the attitude to the writer’s intention and biography: my attitude is that the various stages of the text not only co-exist but that there is a reason for the writer allowing a certain stage to be published rather than another stage. Although my examination is not biographically oriented in its point of departure, I also include biographical material in the pretext to the extent I am able to argue that such material sheds light on the creative processes. Finally, I explain how I intend to use the key concepts dossier and pretext, as described above, as well as the concepts work (the published text, the ‘work of art’) final text (representing the point at which the author has ceased to further modify the text), basic text (the best available variant of the published text) and ideal text (non-published, non-tangible text: the text rid of all errors). Chapters 3, 4 and 5 are the analytical section of the dissertation and contain interpretations of ‘The New Century’s Goddess’, ‘The Ice Maiden’ and ‘Auntie Toothache’ as well as a description and analysis of their dossiers and pretexts.Chapter 3 begins with an interpretation of the poetological piece of prose with an essay-like nature: ‘The New Century’s Goddess’ (1861). The work contains no real action, but focuses explicitly on poetics. After a description of the genesis and evolution of the piece of prose, the dossier of the work is presented and analysed. The dossier consists of a great number of jottings in notebooks as well as three rough drafts and a fair copy – plus an as yet unpublished rough draft ‘Immortality’. The overall development of the stages of the text is described and certain textual elements are studied in detail. The collected pretext is established and the cre
